Som regel er det kun majsens gule korn, vi får glæde af. Men der er også smag i kolben og bladene, som udnyttes til fulde i denne enkle, vegetariske sensommersuppe.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Pil bladene af majskolberne, og skyl dem grundigt. Kasser dem ikke. Skær majskornene af kolberne med en skarp kniv. Kom de nu tomme kolber og majsbladene i en eller flere bradepander, så de er godt spredt ud, og bag dem i ovnen ved 200° i 20-25 minutter, til de er gyldne.

Kog derefter majs-blade og kolber i bouillonen i 45 minutter sammen med fintrevet citronskal.

Sigt bouillonen over i en anden gryde. Skær spidskål og løg i tynde strimler, gerne på et mandolinjern.

Kog majs-korn, løg og spidskål i suppen i 5 minutter før spisetid, og smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld suppen i skåle, dryp med lidt olivenolie, og drys med purløg.

Ingredienser

4 majskolber
1 ½ l grøntsagsbouillon
skal af 0,5 usprøjtet citron
300 g spidskål
1 bundt nye løg (ellers forårsløg)
citronsaft
havsalt og friskkværnet peber
koldpresset olivenolie
½ bundt purløg

Find opskriften i Meyers Grøn Mad

Find bogen her

”Hvad skal vi lave til aftensmad”?

Har du oplevet, at du er blevet spurgt om dette – eller måske selv har spurgt din familie, kærester eller venner om dette? Vi kender det godt, og derfor har vi her samlet vores opskrifter på gode retter til aftensmaden, for at give dig ideer og inspiration, så du kan lave en nem og overskuelig aftensmad. Har du inviteret gæster til middag finder du også spændende inspiration og forslag til, hvad du kan servere. Orker du ikke selv at stå i køkkenet, kan du også bestille mad ud af huset hos Meyers. Vi leverer både en festlig buffet, en 3-retters menu men også uformel delemad

Inspiration til en nem og sund aftensmad

Gå på opdagelse i Meyers madunivers, hvor du finder opskrifter til at forny hverdagens aftensmåltider, eller en opskrift på en god gammel klassiker.

Aftensmadsidéer på alt fra hverdagsmad og børnevenlige retter

Her finder du et hav af nemme hverdagsretter på alt fra boller i karry til pandekager. Pandekager til aftensmad? Ja, du læste rigtigt. Vi har sunde madpandekager, som du kan spise og servere med god samvittighed. Blandt opskrifterne her på siden finder du en bred samling af muligheder til dit næste aftensmåltid. Vi har opskrifter med kød som fisk, kylling, mørbrad og bøffer, ligesom der er klassisk dansk mormormad samt billig og nem mad på under 30 minutter. Der er fokus på en god kombination af kulhydrater, proteiner og fedt, så du får en næringsrig aftensmad.