Tilbage til opskrifter

Kompot af havtorn og gulerod

  • Kompot af havtorn og gulerod

Denne kompot er fortrinlig til grillet eller stegt fjerkræ, kalvekød og fisk.

Bestil maden til din fest — leveret lige til døren

Se alle vores catering menuer her

Sådan gør du

Skræl gulerødderne og skær dem ud i små tern, ca. ½x½ cm. Lad sukkeret karamellisere i en gryde – det skal være let gyldenbrunt.

Kom gulerødderne ned i karamellen, krydr med salt og peber, og vend det hele rundt. Tilsæt eddike og lad det koge igennem i 3-4 minutter, indtil karamellen bliver opløst.

Tilsæt havtornbærrene og rør rundt. Kog i yderligere et par minutter, så bærrene falder lidt sammen og bliver til kompot. Tag kompotten af varmen, og kom den på glas eller i en lufttæt beholder.

Ingredienser

2 gulerødder
100 g havtorn
½ dl sukker
½ dl cidereddike
Salt og peber