Kold agurkesuppe med mynte og rimmet multe

Server en iskold agurkesuppe med frisk mynte og rimmet multe. Helt perfekt som forret til en god middag på en varm sommeraften.

Kold agurkesuppe med mynte og rimmet multe

Sådan gør du

Agurkesuppe

Skræl agurkerne, og skær dem i grove stykker. Drys med salt, og lad dem stå i 10-15 minutter på køkkenbordet. Hak løget, og kom det i en blender eller foodprocessor sammen med agurk, plukket mynte, yoghurt og vand, og kør hele herligheden til en glat og jævn suppe. Smag suppen til med salt og peber. Lad suppen trække i ½-1 time i køleskabet, så den bliver helt kold, og smagen træder frem.

Rimmet multe

Tjek, at multen er frisk og dufter godt af hav – ikke af havn, og skrab eventuelle skæl af fileten med en kniv. Læg multefileten i et ovnfast fad, og drys den med sukker og salt. Film fadet med husholdningsfilm, og sæt det i køleskabet. Lad multen trække i 12 timer, inden du tager den ud af køleskabet – den kan også sagtens stå i 24 timer. Skær multen ud i helt tynde skiver, og krydr med friskkværnet peber. Server suppen iskold med den rimmede multe skåret i tynde skiver, lidt mynteblade og godt brød.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.