Tilbage til opskrifter

Is på rygeost med æblekompot og knas

  • Is på rygeost

Rygeost er normalt kun kendt i det salte køkken, men den unikke fedtprocent på 20% gør, at osten også er anvendelig i det søde køkken. Rygeosten tilfører den klassiske mælkeis en let røget smag, der sammen med syrlig æblekompot, sød æblesirup og knas udgør en skøn forårsdessert.

Få maden leveret til påskefrokosten. Menuen er hjemmelavet fra top til bund og klar til servering hjemme hos dig.

Se årets påskemenu her

Sådan gør du

Is

Mælk og kondenseret mælk blendes sammen med rygeosten. Mængden af rygeost justeres efter smag. Massen køres på en ismaskine, og skal derefter stå på frost i minimum en time inden servering.

Æblekompot

Æbler, sukker og vand koges til en grov kompot. Afkøles helt inden servering.

Surdejsknas

Brødet skæres i tern og ristes sprøde i ovnen eller på en pande. Vendes derefter med sukker og hasselnødderne.

Anretning

Kom æblekompot i midten af en skål og herpå en kugle rygeoste is, som drysses med et par flager flagesalt. Top med æblesirup og en nogle dråber koldpresset rapsolie.

Ingredienser

Is

3 dl sødmælk
3 dl kondenseret mælk
100 g rygeost

Æblekompot

400 g æbler skræller, udkernet og i grove tern
100 g rørsukker

½ dl vand

Surbrødsknas

50 g ristede hasselnødder befriet fra hinder og grofthakket
200 g surdejsbrød uden skorpe
2 spsk rørsukker

Anretning

4 spsk æblesirup
flagesalt
koldpresset rapsolie