Sådan gør du
Kom havregryn, solsikkekerner, mandler og hasselnødder i en bradepande beklædt med bagepapir. Smelt smør og honning i en gryde, og hæld dette hen over. Vend grundigt rundt med en træske, og kom herefter bradepanden i ovnen, og bag myslien 160º i 10-15 minutter, indtil den er gyldenristet og dufter af dejligt af varme nødder. Rør rundt et par gange undervejs, mens myslien bager, så den bliver jævnt bagt. Skær figner og æbleringe i mindre stykker, mens myslien er i ovnen. Tag bradepanden ud, og bland rosiner, tørrede æbler og figner i myslien, mens den er varm. Lad granolaen køle af, og opbevar den derefter i et patentglas eller en lufttæt kagedåse. Server granolaen med yoghurt og rosensirup som luksusmorgenmad, som snack eller som en lille hverdagsdessert.
Ingredienser
400 g grovvalsede havregryn
100 g solsikkekerner
100 g mandler
100 g hasselnødder
30 g smør
100 g honning
50 g tørrede æbleringe
50 g tørrede figner
50 g rosiner
Desuden
1 l yoghurt (1,5%)
rosensirup (se opskrift her)