De fleste kender græskarbrød som et brød med græskarkerner, i men her er der også kommet små stykker af frisk græskar i dejen. Det giver en meget smuk farve og så bliver brødet ekstra saftigt.

Få maden leveret til påskefrokosten. Menuen er hjemmelavet fra top til bund og klar til servering hjemme hos dig.

Se årets påskemenu her

Sådan gør du

Dag 1

Hæld det kolde vand i en skål, og rør gæren ud heri. Rør også surdejen ud i væsken, og tilsæt så græskar og græskarkerner. Rør derefter hvedemel, grahamsmel, rugmel og salt i dejen, og ælt til den slipper skålens kanter – det tager ca. 10 minutter på røremaskine (5 minutter ved lav hastighed og 5 minutter på fuld hastighed), og 15 minutter, hvis du ælter i hånden.

Når dejen er æltet smidig og elastisk kommer du den i en plastikskål smurt med koldpresset rapsolie og dækket med husholdningsfilm, og sætter den på køl i 20–22 timer.

Dag 2

Vend dejen ud på et meldrysset bord, del forsigtigt dejen i 2 og form den til runde brød. Sæt brødene til hævning på en meldrysset plade, og lad dem hæve et par timer, til dobbelt størrelse.

Sæt en bagesten i ovnen, og varm ovnen op til 220°. Løft så forsigtigt brødene over på en meldrysset bagespade, og sæt dem ind på den brandvarme bagesten i ovnen. Bag brødeme i 25–30 minutter, til de er flot gyldne, og afkøl dem på en bagerist.

Tip

Græskarbrød egner sig rigtigt godt som madbrød til de fleste varme retter, og det er også godt i madpakken.

Ingredienser

10 g gær
4 dl koldt vand
1 dl "ung surdej"
100 g græskar, skåret i små tern
200 g græskarkerner
700 g hvedemel
50 g grahamsmel
50 g rugmel
20 g havsalt

Find opskriften i Meyers Bageri

Alle de bedste opskrifter på brød og kager fra Meyers eget bageri

Find bogen her

Bagekurser hos Meyers

Lær at mestre forskellige bageteknikker og bag aromatiske og saftige brød og kager på et af vores kurser. Du kan lære at takle alt fra smørbagte croissanter til den om populære surdej - og alt derimellem.

Bagekurser i Meyers

Bagekursus, bageskole, kært barn har mange navne. Kom med i køkkenet og lær at bage, når vi går sammen om meltyper, ælteteknikker, dejtyper, hævetider, bagemetoder og ikke mindst surdej. På kurserne lærer du blandt andet om hvordan man laver surdej til rugbrød, og du lærer bestemt også hvordan du bager de flotteste brød i byen.

Vores Bagekursus vol. 1 er for dig, der er begynder. Hvis du er let øvet og har mod på at prøve kræfter med et 100% surdejsbrød, så er Bagekursus vol. 2 noget for dig. Er du øvet så er Meyers surdejsskole vores hidtil mest nørdede bagekursus. Hvis du vil prøve kræfter med det glutenfrie univers, så har vi et Glutenfrit Bagekursus. Er du vild med smørfyldte deje, så er vores Bagekursus om Croissanter og Wienerdeje for dig. Vores bagekurser afholdes i Meyers Madhus i København. 

Bagning og meltyper