Tilbage til opskrifter

Glutenfri kærnemælksvafler

  • Kærnemælksvafler

Se at få fundet det vaffeljern, du engang købte, men aldrig får brugt, frem. De her luftige vafler er skønne med syltetøj og flødeskum eller vaniljeis. Eller hjemmelavet rabarberkompot med vanilje. Kærnemælken giver dem en let syrlighed.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Bland havremel, bagepulver og salt, og rør det lidt sammen. Rør i en anden skål kærnemælk, smeltet smør, æg og honning sammen, og pisk de tørre ingredienser i. Lad dejen hvile i et kvarters tid på køkkenbordet, inden du steger vaflerne i lidt smør i et vaffeljern. Server med det fyld, du har lyst til.

Tip

Prøv at erstatte 30 g af havremelet med kastanjemel. Så får du vafler med en mild og delikat kastanjearoma.

Ingredienser

70 g smør
130 g glutenfri havremel
8 g glutenfri bagepulver
4 g salt
180 g kærnemælk
2 æg
50 g honning (eller ahornsirup)

Find opskriften i Meyers Glutenfri Bageskole

Find bogen her