Glutenfri håndværkere

Den firkantede, birkespyntede håndværker er et af de klassiske stykker morgenbagværk. Fuldkornsmelet giver lidt karakter, men krummen er stadig let og luftig. Den lidt omstændelige proces med at pensle håndværkerne to gange under bagning giver en flot finish men kan undlades en travl morgen.

Glutenfri håndværkere

Sådan gør du

Den firkantede, birkespyntede håndværker er et af de klassiske stykker morgenbagværk. Fuldkornsmelet giver lidt karakter, men krummen er stadig let og luftig. Den lidt omstændelige proces med at pensle håndværkerne to gange under bagning giver en flot finish men kan undlades en travl morgen

Start med at fore en plastikbeholder eller form med køkkenfilm, så filmen hænger godt ud over kanten – gerne en 20 x 20 cm plastikbøtte med en 6 cm kant. Bland de to slags mel, så du har dem klar. Rør gær, sukker og salt ud i vandet i en anden skål. Tilsæt loppefrøskallerne, og pisk i 10 sekunder. Tilsæt straks melblandingen, mens du fortsat pisker. Kom dejen i den forede bøtte, og glat overfladen med en våd gummispartel eller hånd. Drys med blå birkes over hele overfladen, og dæk formen med køkkenfilm eller låg. Lad dejen hæve lunt i 90 minutter, og derefter i minimum 5 timer i køleskabet – men gerne natten over – så dejen bliver helt kold og sætter sig.

Varm ovnen op til maksimal varme med en bageplade eller bagesten midt i ovnen. Tag fat i den køkkenfilm, der hænger ud over bøttens kanter, og brug den til forsigtigt at løfte dejen ud af formen og sætte den på køkkenbordet. Skær dejen ud i 3 x 3 lige store stykker med en stor kokkekniv eller dejspartel. Læg håndværkerne på et stykke bagepapir, og brug et tyndt spækbræt, låget fra en pizzabakke eller lignende til at skubbe papiret med håndværkerne ind på bagestenen/bagepladen. Bag håndværkerne i ca. 7 minutter ved maks. varme, og tag dem så kortvarigt ud, og pensl siderne – ikke toppen – med et sammenpisket æg. Skru ovnen ned på 230°, og sæt håndværkene tilbage i ovnen. Gentag penslingen 2 minutter senere, og bag dem færdig i yderligere ca. 10 minutter, til de er flot gyldne og føles lette, når du løfter på dem. Lad dem køle lidt af på en rist, inden du skærer i dem.

Meyers Glutenfri Bageskole

Med de naturligt glutenfri råvarer som afsæt viser bageskolen vejen til luftigt, saftigt og karakterfuldt bagværk, når gluten er helt ude af ligningen. Vejen går via ekstra meget vand i brøddejene og en meget nænsom håndtering, hvor de fleste deje nærmere piskes og støbes end æltes og formes. Det giver skønt bagværk og nogle metoder, der på mange måder er lettere at have med at gøre end traditionel bagning med rug og hvede.

Bogen henvender sig til alle, der har cøliaki eller andre former for glutensensitivitet – eller blot vil udforske bagepotentialet i glutenfri råvarer som teff, hirse, quinoa, havre, ris, majs og sorghum.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.