Fuldkornsbrød med kartofler og surdej

Her fylder vi en 50% langtidshævet fuldkornshvededej med kartofler og bacon til et forrygende madbrød. Fyldet til brødet kan varieres næsten i det uendelige. Spis det alene som mellemmåltid, server det til en suppe eller en gryderet eller grill det og server toppet med rygeost og salat.

Fuldkornsbrød med kartofler og surdej

Sådan gør du

Brøddej

Opskriften er nemmest at lave på maskine, men du kan også sagtens ælte i hånden, se tip.

Rør koldt vand og surdej sammen i røreskålen. Drys gæren i og rør den ud i væden. Tilsæt mel og salt, og sæt røreskålen i maskinen sammen med maskinens dejkrog. Ælt dejen igennem på den laveste hastighed et minuts tid for lige at samle dejen, uden at melet flyver til alle sider.

Sæt farten på maskinen op, og ælt dejen godt igennem. Hold øje med, hvornår dejen slipper røreskålens sider helt og samler sig om dejkrogen – det tager ca. 12 minutter, men kig på dejen ikke på uret! Når dejen slipper, stopper du maskinen med det samme, ellers risikerer du at overælte dejen.

Når dejen er æltet færdig, kommer du de kogte kartofler og bacon i og ælter det ind i dejen. Det tager 1-2 minutter på langsom hastighed.

Kom dejen op i en smurt form og lad den hæve som beskrevet nedenfor.

Hævning

Gnid indersiden af en skål eller en plastbeholder med olie. Kom den færdigæltede dej i skålen, og læg låg eller film over, så dejen ikke tørrer ud. Sæt et mærke eller en elastik omkring skålen dér, hvor dejen når op til, så du kan se, hvor du startede – og stil dejen til hævning på køkkenbordet.

Lad dejen stå en times tid på køkkenbordet. Stil den derefter i køleskabet, og lad den hæve i mindst 24 timer til ca. dobbelt størrelse. Det kan være en god idé at tjekke dejen et par timer inden, du har tænkt dig at bage brødet. Hvis dejen ikke har hævet nok, kan du tage den ud af køleskabet og lade den hæve et par timer på køkkenbordet ved stuetemperatur, så gærcellerne lige ”vågner” og dejen hæver færdig.

Bagning

Det er vigtigt, at ovnen er brændende varm, når brødet skal bages. Tænd din ovn på fuld varme mindst en halv time før du vil bage brødet. Brug varmluft, hvis din ovn har sådan en, også gerne under bagningen.

Sæt formen på en bagerist midt i ovnen og bag ved fuld varme de første 5 minutter. Skru så ned til ca. 200 grader og bag brødet færdigt.

Vi siger cirka, fordi ovne er forskellige og bager forskelligt, og derfor kan den reelle temperatur være markant anderledes i din ovn – og dermed er der også forskel på, hvor længe brødet er om at blive bagt.

Når det har fået en flot, mørk farve og lyder hult, når du banker på det, er det færdigt. du kan også bruge et termometer til at tjekke kernetemperaturen i midten af brødet. Den skal være 100 grader.

Vend brødet ud af formen og over på en bagerist, så der kan komme luft til, og du undgår, at der dannes kondens - det giver en kedelig, blød skorpe på denne type brød.

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.