Sådan gør du
Empedrat
Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne i koldt vand natten over eller i mindst 6 timer. Hæld vandet fra, og kog dem i rigeligt friskt vand under låg i 50–60 minutter, til de er møre. Dræn og lad dem køle helt af.
Hvis du bruger bønner fra dåse: Dræn og skyl bønnerne grundigt. Lad dem dryppe godt af og gerne køle i køleskab.
Skær peberfrugterne i tern. Varm en pande godt op med et par spsk. olie, og steg peberfrugterne, til de får noget farve – lad dem køle af. Skær tomaterne i passende stykker, og snit rødløget. Vend bønner, peberfrugter og løg sammen i en skål. Tilsæt saften fra en citron, et par gode dryp olivenolie, og smag til med salt
Saltbitxada
Rist mandlerne på en tør pande eller i ovnen i 5-6 minutter, til de dufter og har taget noget farve – men pas på de ikke bliver sorte. Blanchér tomaterne i kogende vand i ca. 30 sekunder, køl dem ned i koldt vand, og pil skallen af dem. Skær dem i kvarter. Skær peberfrugterne i mindre stykker, og steg dem i lidt af olien, til de er godt brankede. Kom de stegte peberfrugter i en foodprocessor – brug evt. en dejskraber til at få al olien fra panden med. Hak hvidløget fint, hak mandlerne groft, og kom dem i foodprocessoren sammen med tomater, finthakket persille og eddike. Sæt foodprocessoren til at blende, og når ingredienserne er blevet til en grov puré, så tilsæt olien gradvist, mens du blender. Smag saucen til med salt og peber, og stil den i køleskabet.
Grillede grøntsager
Rens porrerne, tomaterne og padronpebrene – men undgå helst at skære noget fra. Pensl grøntsagerne med lidt olie, og grill dem ved høj varme, til de er møre og har fået godt med farve – start med porrerne, da de skal have længst tid. Porrerne må gerne være helt sorte, så fjerner man blot det yderste lag, når man spiser dem. Spis bønnesalaten sammen med grøntsagerne, som du kan dyppe i saucen
Ingredienser
Empedrat
200 g tørrede hvide bønner eller 2 dåser hvide bønner fra Øland
2 røde pebre
2 grønne pebre
olivenolie
4 tomater
1 rødløg
1 citron
salt
Saltbitxada
4 spsk mandler
4 peberfrugter
5-6 spsk. olivenolie
4 tomater
1 håndfuld persille
2 spsk rødvinseddike
Grillede grøntsager
4 porrer
6 tomater
10-12 padronpebre