Tilbage til opskrifter

Brændte mandler

En af julens trofaste følgesvende – der ikke kun behøver købes fra store, dampende tromler på julemarkeder, men også kan laves derhjemme med et meget velsmagende og knasende resultat.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Kom mandler, sukker og vand i en lille gryde, og kog op. Lad det simre ved middel varme, imens du rører rundt med en spiseske. Hav også en spiseske i den anden hånd, så du kan skrabe røreskeen fri, når der er brug for det.

Efter ca. et minuts kogning er alt vandet fordampet, og sukkeret vil krystallisere omkring mandlerne – det bliver hvidt og tørt. Dernæst begynder sukkeret at karamellisere på grydens varme bund – rør rundt, så de tørre, hvide sukkermandler får lidt karamellisering på overfladen.

Så snart mandlerne har det rigtige look, så skrab dem ud på en bageplade med bagepapir. Karamellisér ikke for længe, for så mister mandlerne deres særlige krystalliserede sukkersprøde bid, som kendetegner brændte mandler, og bliver i stedet til krokant.

Ingredienser

100 g mandler
80 g sukker
½ dl vand

Find opskriften i Meyers jul


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Glutenfri Bagekursus

    Lær at bage luftige og aromatiske brød og lækre kager med meyerske bageprincipper – kun med naturligt glutenfri råvarer. På kurset indfører vi dig i teknikker og tips til godt glutenfrit bagværk: Du lærer gode glutenfri meltyper og deres karakteristika at kende, og vi arbejder med ælte-, hæve-, brødformings- og bageteknikker, glutenfri surdej og meget mere. Vi går i dybden med vores 10 glutenfri bagebud.

    Læs mere og bestil

Hemmeligheden er en dej, der smager så intenst af honning og er så florlet.

Sådan laver du fordejen til julens honningkager