Tilbage til opskrifter

Boghvedevafler med stenbiderrogn, kålskud og ramsløg

I forårets tidlige måneder er den 'danske kaviar', også bedre kendt som stenbiderrogn i sæson. Stenbiderrogn er en sand delikatesse, der med sine svagt transparente, sarte, lyserøde perler signalerer at foråret for alvor træder for døren. I denne opskrift serveres spisen med boghvedevafler, fuldfed creme fraiche og friske urter.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk nytårsmenu lige til døren

Læs mere og bestil årets nytårsmenu her

Sådan gør du

Vafler

Smelt smørret, og lad det køle lidt af, mens du vender bog- og hvedemel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål.

I en anden skål, pisk æggene sam- men med et piskeris, til de har en skummende, let cremet konsistens. Fortsæt med at piske, mens du gradvist tilsætter mælken til æggene. Fortsæt nu med at tilsætte melblandingen gradvist til æggene, mens du pisker, indtil det er blandet til en jævn dej. Rør til sidst det smeltede smør i dejen, til det er blandet helt i. Opbevar dejen i en kande eller en bøtte i køleskabet, lukket med husholdningsfilm eller et låg.

Bagning og servering Tænd for dit vaffeljern, og lad det blive godt varmt. Smør overfladen med en smule blødt smør på lidt køkkenrulle – det er som regel kun nødvendigt med den første vaffel. Hæld en passende mængde dej i, og bag, til vaflerne er gyldne og gennemtilberedte. Tid vil stå på pakningen til dit vaffeljern, og du vil også få en fornemmelse for det.

Topping

Smag den rensede stenbiderrogn til med lidt salt, citronsaft og en anelse sukker.

Smør eller fordel lidt cremefraiche på den lune vaffel og anret med generøse skefulde rogn. Top med urter.

Ingredienser

Vafler

100 g smør
1 dl boghvedemel
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
3 spsk sukker
2 æg
4 dl mælk

Topping

200 g stenbiderrogn
4 spsk creme fraiche 38 %
Urter (f.eks. kålskud, ramsløg mm.)
1 citron
en smule salt
en smule sukker
friskkværnet peber