Sådan gør du
Bitre salater
Alle salater ordnes, skylles og slynges. Kommes på køl til det skal bruges.
Spisekastanjer
Alt på nær kastanjerne kommes i en gryde og koges op. Kastanjer kommes i og pocherer ved ca. 80 grader i en lille time. Kommes i bøtte og på køl til de skal bruges. Du kan med fordel lave det i god tid – det giver det endnu mere smag.
Klementiner
Klementinerne skrælles, deles og skæres i mindre stykker. Alle skralder kommes i en gryde med rigeligt sukker, lidt vand og koges mørt ved middelvarme under låg. Husk at det ikke må koge tørt. Når det er helt mørt, trækkes det fra varmen og køles ned. Tag nu og kør det igennem kødhakkeren med den fine kniv – du har nu lavet en kompot, som du kan bruge til at smage dine sauce og dressing til med. Derudover kan du også bruge den som marmelade.
Hvedekerner
Læg hvedekernerne i blød dagen før, så er kogetiden kortere og hvedekernerne får en bedre konsistens ved kogning. Efter endt kogning hældes vandet fra og de lune hvedekerner smages til med salt, peber og æbleeddike. Køles ned men ikke køleskabskoldt. Lad det stå ude.
Anretning
Lav en klassisk vinaigrette med lidt af din klementinkompot, og vend salaten sammen med hvedekerner, kastanjer og klementiner.
Ingredienser
Bitre salater
100 g blandede britre salater (julesalat, radicchio, frisée, rucola, mitzuna)
Spisekastanjer
100 g kastanjer
20 g sukker
4 spsk vand
1 spsk olivenolie
½ tsk stjerneanis
peber
Klementiner
300 g klementiner
sukker , efter smag
Hvedekerner
100 g hvedekerner
æbleeddike
Salt og peber