Tilbage til opskrifter

Bearnaise sauce

Det kan nemt gå galt, men med øvelse og ved at følge denne fremgangsmåde på en skudsikker hjemmelavet bearnaise, så er vi sikre på, at du får taget på den. Bearnaisesaucen er lavet på smør, æggeblommer og frisk estragon og passer til både grønne retter og kød.

Sådan gør du

Bearnaise essens

Ingredienserne til essensen kommes i en gryde og reduceres til det halve over middel varme. Når det er blevet reduceret til det halve, sigtes det over i en ren gryde.

Saucen

Smørret smeltes i en gryde uden at det bliver for varmt. Dernæst skal der piskes og det er vigtigt at der bliver pisket HELE tiden.

Æggeblommerne kommes i essensen sammen med lidt salt og dette legeres over svag varme til det har fået en cremet konsistens. Æggeblommerne skal piskes nok, så de ikke blot er pisket luftige med derimod til de har fået en konsistens som mayonnaise.

Derefter tages det af varmen, og det lune smør piskes i lidt ad gangen. Start med en spiseskefuld ad gangen. Efter nogle skefulde kan man tilsætte smørret i en tynd stråle. Alt det smeltede smør skal tilsættes. Det er ikke typisk også at tilsætte vallen – det hvide smør i bunden af gryden - men det giver en mere stabil og cremet sauce.

Saucen smages nu til med salt, peber, cayenne og hakket estragon. Saucen serveres lun.

Tip

Høst topskuddet fra en estragonplante, når den i sæson og læg den i hvidvinseddike / æblecidereddike med lidt sorte og hvide peberkorn. Lad det trække i 14 dages tid og sigt derefter eddiken over i et sterilt glas. Derefter kan det gemmes på køl i flere år.

Ingredienser

Bearnaise essens

½ dl estragoneddike
½ dl vand
1 stk skalotteløg i tern
5 stk hele sorte peberkorn
5 stk hvide peberkorn
10 fra f.eks. estragon, persille, kørvel

Til saucen

4 stk æggeblommer
250 g smør
hakket frisk estragon
1 knivspids cayennepeber
salt og peber


Grønne opskrifter

Her har vi samlet opskrifter fra det grønne univers, til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere. Vi garanterer opskrifter der er fulde af saft, kraft og smag, til når du søger inspiration til retter spækket med grøntsager, bønner og alt andet der spirer og vokser.