Tilbage til opskrifter

Bagte gulerødder med havtorn

Karamelliser sæsonens sprøde gulerødder med brun farin og server dem med syrlige, friske havtorn. Spis gulerødderne tempererede som tilbehør til grillet eller stegt fisk eller fjerkræ.

Bestil maden til din fest — leveret lige til døren

Se alle vores catering menuer her

Sådan gør du

Tænd ovnen på 220°. Skrub gulerødderne godt, skær dem i grove stave, og kom dem i et ovnfast fad.

Rør olie, brun farin, eddike, salt, peber timianblade og havtorn sammen, og hæld det over gulerødderne, og vend det hele godt rundt. Bag rødderne i ovnen 6-8 minutter. Temperaturen er forholdsvis høj, hvilket gør, at gulerødderne får en dejlig karamelliseret overflade.

Tag gulerødderne ud, og afkøl dem let.

Tip

I stedet for havtorn kan du bruge friske tranebær, tyttebær eller multebær.

Ingredienser

10 gulerødder
2 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk brun farin
2 spsk cidereddike
havsalt
Friskkværnet peber
1 kvist timian
1 dl friske havtorn

Find opskriften i Almanak

Find bogen her