100% Fuldkornsbrød

I grundopskriften til et fuldkornsbrød bruger vi udelukkende fuldkornshvedemel, hvor alle kim- og skaldele er bevaret, så du får den rene og fulde kornaroma og alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, der findes i melet. Brødet bliver en mellemting mellem et lyst rugbrød og et saftigt ølandshvedebrød

100% Fuldkornsbrød

Sådan gør du

UNG SURDEJ

Frisk din hvede-opbevaringssurdej op 8-24 timer inden du skal lave brøddejen. Pisk ingredienserne sammen i en lille skål med løstsiddende låg, og lad den stå på køkkenbordet ved stuetemperatur. Den del af den unge surdej, du ikke bruger i brøddejen her, er nu din opbevarings-surdej til næste gang, du skal bage.

BRØDDEJ

Bland ingredienserne, og ælt dejen. En fuldkornsdej opfører sig anderledes end en hvededej. Det er nemmest at ælte dejen i en røremaskine. Start med at ælt dejen i 1 minut ved lav hastighed, så dejen samler sig og melet ikke flyver udover det hele. Sæt herefter farten op og ælt dejen indtil den slipper skålens sider helt.

Kom dejen op i en smurt form, og lad den hæve til den fylder omkring 50% mere - det tager mindst 12 timer.

Bag brødet i en form på 1 1/2 l. Tænd din ovn på varmluft på fuldvarme 30 min inden bagning. Bag brødet på fuldvarme de første 5 minutter. Skru herefter varmen ned på 200° og bag brødet færdigt. Det tager ca. 40-45 minutter.

Hvis du bruger et termometer skal kernetemperaturen være 100° midt i brødet.

Meyers Bageskole

I Meyers Bageskole kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med.

Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra blåbærsnurrer over rugbrød til saftige hvedebrød. Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive.

Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier og Meyers Madhus, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal.


Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Morgenmad

Frokost

En nem og mættende comfort food-klassiker i vegetarisk version.

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.