Thaikøkken
1.445,-
pr. person
Det thailandske køkken er blevet et af de ikoniske verdenskøkkener. Retter og ingredienser fra gadekøkkenerne har fundet vej til hele kloden, og thailandske restauranter – i og uden for oprindelseslandet – stormer op ad listerne over verdens bedste.
Selvom mange af de thailandske smage er velkendte, er det de færreste af os, der kan jonglere ubesværet med wok og fremstille vores egne thailandske curry pastes, supper og dressinger fra bunden. At sætte dig i stand til det – uden at gribe ud efter glasset med grøn karry fra supermarkedet – er missionen på dette kursus.
Resultatet er et overdådigt thailandsk måltid, som vi nyder med kolde øl og kølig hvidvin til.
Hvad lærer du?
Du lærer de vigtige ingredienser og deres rolle at kende – fiskesaucen, risvineddiken, citrusfrugterne, krydderurterne, krydderierne, kokos, ingefær med mere.
Vi fremstiller vores egne curry pastes fra bunden, som du kan bruge i et væld af retter, også langt ud over de specifikt thailandske. Du lærer ingredienserne, forskellene og principperne bag at kende. Vi arbejder med forskellige tilberedningsmetoder som stegning, kogning og fritering.
Indsatsen munder ud i skønne thailandske retter, der f.eks. kan være thai beef salat, den krydrede og syrlige ”Tom Yum Goong”-suppe, kylling i grøn karry og forårsruller. Den specifikke menu kan variere med kokkens inspiration på dagen.
Hvad får du?
- Et overdådigt thailandsk måltid
- Drikkevarer – øl, vin og vand er inkluderet gennem hele kurset
- Omsorg fra vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om madlavningen
- Opskrifter med hjem, så du kan genskabe retterne i dit eget køkken
- Et Meyers forklæde med hjem
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære de småting, som I vil tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk information
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne.
Hvis i kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.
Kurset undervises på dansk.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Du kan også tage metroen til "Nørrebros Runddel", som er ca. 10 min på gåben fra Madhuset.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du må gerne overgive din kursusplads til en heldig bekendt, hvis du selv bliver forhindret. Deltageren skal blot medbringe ordrebekræftelsen på kursusdagen.
Et elektronisk gavekort har en varighed på 3 år. Du skal blot have indløst dit gavekort til en hvilken som helst dato inden gavekortets udløbsdato. Du kan således godt booke et kursus dagen inden udløbsdato, som ligger længere ude i fremtiden.
Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets beløb, eller et resterende beløb, der eventuelt er efter brug af gavekortet.
Ved køb af gavekort skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger som køber. Gavekortet fremsendes på den oplyste mailadresse, så med mindre du ønsker, at modtageren skal informeres om gavekortet via mail, så skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger.