
Frokostordning til små virksomheder
fra 10 kuverter
En frokostordning er ikke kun for store virksomheder. Hos Meyers laver vi mad til kontorer fra 10 medarbejdere og kvaliteten, råvarerne og håndværket er det samme, uanset om vi leverer til 10 eller 200 spisende. I betaler kun for det, I spiser og har mulighed for at prøve frokostordningen i 14 dage uden binding.

Frokostordning til små virksomheder: Sådan virker det
For en mindre virksomhed står frokosten ofte i en gråzone. I er måske for få til en kantine, men for mange til at hver enkelt selv står for sin frokost hver dag. En frokostordning fra Meyers løser det praktiske: vi leverer dagens frokost færdig anrettet på porcelæn og klar til servering. I dækker bord, og vi tager servicen med igen næste dag.
Vores minimum er 10 kuverter pr. dag og minimum 4 dage om ugen. Det betyder, at I kan starte op, så snart I er omkring 10 medarbejdere, der spiser med på en typisk dag, og I kan justere antallet ned, når kollegaer er på ferie eller på rejse.
Uanset om I søger en fast aftale eller mad til et særligt firmaarrangement, er målet det samme: et samlende måltid, hvor kvalitet og velsmag er i centrum.
Samme kvalitet uanset om I er små eller store
Når vi laver frokost til en mindre virksomhed, er der ingen forskel i kvalitet, råvarer eller udvalg sammenlignet med vores største kunder. I har adgang til alle tre frokostkøkkener, samme menu-rotation uge for uge, og samme prioritering af sæsonens råvarer. Den eneste forskel er antallet på fadet.
Vi beregner cirka 650 gram mad pr. person, så I er sikret en mættende, sund og varieret frokost.
Ansvarlighed som en del af menuen
Som B Corp-certificeret virksomhed tager vi ansvar for hele værdikæden fra den jord, råvarerne dyrkes i, det sociale ansvar vi tager for vores medarbejdere og de initiativer, vi igangsætter i samfundet. Når I vælger Meyers, bliver jeres firmafrokost en aktiv del af jeres grønne omstilling. Vi prioriterer økologi, biodiversitet og dyrevelfærd, og vi arbejder målrettet på at reducere madspild gennem intelligent menuplanlægning og tæt dialog med vores leverandører. Læs mere om vores vision og værdier her.
Vælg mellem vores tre frokostmenuer


Den Grønne

Det velkendte
Ofte stillede spørgsmål




