Få inspiration til en dag i kærlighedens navn - uanset om du er vild med valentinsdag eller ej. Start i god tid og overrask din store kærlighed med forkælelse og fejring af jeres kærlighed.
Hvorfor fejre valentinsdag?
Selvom det hele umiddelbart kan virke en smule opreklameret og amerikaniseret, kan det vel aldrig skade og give sin udkårne lidt ekstra opmærksomhed. Det kan dermed være oplagt at benytte lige netop Valentinsdag, der falder den 14. februar, til lige netop dette.
Det er også være en oplagt mulighed til at oppe i forklædet og tilberede en overdådig 3-retters menu til din eneste ene eller til den, som du er hemmeligt forelsket i.
“ Vi kan ikke udrette store ting – kun små ting med stor kærlighed.
- Moder Teresa
Slå benene væk under din elskede med en hjemmelavet 3-retters middag
Vi har sammensat to forskellige 3-retters menuer, en med kød og en vegetarisk. Det er nu du har chancen for at vise, at du er en keeper. En hjemmelavet 3-retters middag vælter altså flere kegler end den købte slags.
Det er altid godt at starte en god romantisk middag med et glas bobler – det behøver ikke at være ægte champagne, det kan også sagtens være Cremant, Cava el. lign. Du kan med fordel peppe boblerne op med nogle frosne røde bær, såsom jordbær eller hindbær.
Du kan også finde på dine egen røde eller sjove drink, som du kan servere som en ekstra treat til dit hjertes udkårne.
Forret
Gravad laks med fennikelfrø
Gravad laks er en sand klassiker og er en dejlig forret til en romantisk middag, hvor der skal gøres lidt ekstra ud af det. Når du giver laksen lov til at trække i 24 timer sammen med dild, fennikelfrø, allehånde og enebær, får den en helt vidunderlig smag. Server den med godt brød og rævesovs.
Mørt, grillet kalvemørbrad serveres med grove fritter og nem bearnaise sauce. Opskriften på bearnaise er ikke den klassiske måde at lave bearnaise på, men den er lidt mere enkel og hurtig at gå til. Det er derfor en perfekt ret at lave på en travl aften, hvor der skal være tid til kærlighed og nærvær.
Den klassiske franske pæredessert får barndomsminderne frem. Her trækker pærerne i en sukkersirup og serveres med en blød vaniljeparfait, chokoladesovs og sprøde pæreflager. Pærerne skal helst pocheres, så de kan nå at trække smag i lagen, og pæreflagerne kan du med fordel lave flere dage i forvejen, bare du opbevarer dem tørt i en tætsluttende beholder.
Mungbønne-ærtepuré med lynstegt spidskål og syltede forårsløg på quinoafladbrød
Quinoafladbrødet er en frisk og anderledes forret, som passer perfekt ind i en 3-retters middag. Det er vigtigt at få lidt af det hele med i hver eneste bid af de bløde og let seje fladbrød smurt med den milde bønne-ærtepuré og toppet med knasende ærter, sprød spidskål, knasende quinoa og syrlige, syltede forårsløg.
Linsegrød med æblecider, portobellosvampe, urter og græskar
Linsernes svar på risotto med en flot mørkegrøn farve, en dejlig cremet konsistens og efterårssmage fra svampe, syltet græskar og cider. Brug de krydderurter, du har ved hånden og lyst til – bare det er nogle af de bløde. Har du ikke lige tid til at sylte græskar, kan du bage det i stedet og smage det godt til med eddike.
En både sød og saftig opskrift på chokolademousse – helt uden mælk og æg. Den bløde chokolademousse toppes med en skøn kirsebærsauce lavet helt fra bunden med en dejlig kant af Amaretto og appelsinsaft.
Find inspiration til andre opskrifter til din valentinesmiddag
Slå et smut forbi Lille Meyer
En romantisk gåtur i Frederiksberg have
Gå en romantisk spadseretur i smukke grønne Frederiksberg have og slå et smut forbi Fasangården, hvor vores foodtruck holder parkeret og er klar til at servere lidt at varme sig på eller lidt til at stille sulten. Du kan købe alt fra vores populære Meyers Hotshot til vores eftertragtede flæskestegssandwich.
Hvis overskuddet eller lysten ikke lige er til selv at gå i køkkenet, er der også mulighed for en lidt nemmere, men stadig romantisk, løsning.
Du kan køre den klassiske Lady og Vagabonden stil ved at få fingrene i vores lækre færdigret, kødboller i tomat. Denne ret forbindes utvivlsomt med en af de største kærlighedshistorier, hvilket i sig selv sætter gang i romantikken. Kødbollerne i vores færdigret er lavet på økologisk oksekød med bredbladet persille, og tomatsaucen er kogt sammen med citronskal og basilikum. Du skal blot koge pastaen al dente, og anrette hele herligheden i en dyb bredbundet tallerken.
Du kan købe vores færdigretter hos Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og på coop.dk.
Hvis du alligevel har lyst til selv at kaste dig ud i at lave kødbollerne og tomatsaucen fra bunden, kan du finde opskriften via nedenstående knap.
Brændende kærlighed med løg og ristede persillerødder
Nyfortolkning af en klassiker
Vegetar
Server denne grønne udgave af barndomsklassikeren "brændende kærlighed", og lad den være et symbol på din egen kærlighed til din udkårne.
Retten indeholder syltede, brændte løg og de bagte jordskokker giver ekstra fylde, og de råmarinerede jordskokker giver knas på toppen. Mosen laves ved hjælp af en bestemt metode, hvor den reduceres med kogevandet, og vandet bliver dermed en del af retten. Det giver en mere intens smag.
Du kan nemt få arrangeret en lækker og klassisk dessert, hvis du slår et smut forbi et af vores bagerier, hvor du kan købe vores brownie med mørk chokolade. Du kan med fordel servere den med en kugle lækker vaniljeis og friske bær.
1. Skru ned for forventningerne… Det er ikke lige altid at ens partner lige husker de 100 roser eller det nyeste lingeri. Dagen handler jo om nærvær og kærlighed.
2. Brug ikke dagen til at leje parterapeut og tage hele jeres parforhold til efterretning. En god middag starter ikke med ”Ihh, det er så irriterende, når du…”
3. Det er heller ikke tidspunktet at snakke om fremtid og børn.
4. Nu hvor vi skal blive hjemme, så husk: Masser af levende lys, ild i pejsen (evt. på mobilen eller tv), masser af blomster, rigtige servietter og dug på bordet.
5. Det vigtigste er, at nyde hinandens selskab. Find tilbage til hvorfor det præcis er jer to, der sidder sammen på denne kærlighedsdag.
Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.