• Vaniljekranse

Humlen ved denne uundværlige julesmåkage er de gode ingredienser (smør, vanilje, mandelmel), opmærksomhed på at forme dem runde og med hul i midten – så de lever op til navnet – og så må de for enhver pris ikke overbages. Følger du tre rettesnore, så rammer du vaniljekransene knivskarpt hver gang!

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Skrab forsigtigt kornene ud af vaniljestangen, og rør kornene godt ud med 2 spsk. sukker. Tilsæt lidt mere sukker, og rør kornene jævnt ud. Bliv ved, til du har hældt alt sukkeret i (på den måde undgår du, at kornene klumper sig sammen i dejen).

Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmesan (brug evt. en foodprocessor). Bland æg og mandler i og rør/ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej uden at ælte for meget.

Kom bagepapir på en bageplade. Kør dejen igennem kødhakkerens sjerneform eller igennem en sprøjtepose med stjernetyl. Form små vaniljekranse på bagepapiret og bag vaniljekransene ved 190°, indtil de er lysebrune (ca. 10 minutter).

Tip

Når du laver småkager eller tærtebunde, er det vigtigt at du ikke ælter dejen for meget. Gør du det vil kagerne have tendens til at blive seje i stedet for sprøde. Så ælt/rør endelig ikke dejen længere tid end lige til det punkt, hvor ingredienser er samlet og dejen virker 'homogen' og ensartet – dette gælder både når du ælter i hånden, i en køkkenmaskine eller i en foodprocessor.

Ingredienser

300 g sukker
1 vaniljestang (købe-vaniljesukker er strengt forbudt!)
300 g smør
400 g mel
1 æg
50 g mandler (eller mandelmel)


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Glutenfri Bagekursus

    Lær at bage luftige og aromatiske brød og lækre kager med meyerske bageprincipper – kun med naturligt glutenfri råvarer. På kurset indfører vi dig i teknikker og tips til godt glutenfrit bagværk: Du lærer gode glutenfri meltyper og deres karakteristika at kende, og vi arbejder med ælte-, hæve-, brødformings- og bageteknikker, glutenfri surdej og meget mere. Vi går i dybden med vores 10 glutenfri bagebud.

    Læs mere og bestil

Få leveret din menu lige til døren

Hemmeligheden er en dej, der smager så intenst af honning og er så florlet.

Sådan laver du fordejen til julens honningkager