Syltede kirsebær

Lav et par glas med syltede fuglekirsebær, og gem dem til julens kirsebærsovs eller spis dem til bagt creme, prinsessebudding eller fløderand.

Syltede kirsebær

Sådan gør du

Start med at skylle fuglekirsebær, og fjern så stilkene. Kom 7 dl vand i en gryde sammen med sukker, kirsebæreddike, stjerneanis og flækket, udskrabet vaniljestang. Bring gryden i kog, og lad lagen koge i 1-2 minutter. Kom så kirsebærrene i lagen, og lad dem koge med i 3-4 minutter.

Kom kirsebær og lage i 2 skoldede sylteglas, luk glassene til, og lad dem køle af. Stil kirsebærrene i kælderen eller køleskabet, hvor de kan holde sig uåbnet i 3-4 måneder, og 20-30 dage, hvis du har åbnet for dem.

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.