Sådan gør du
Skræl og flæk melonen, skrab kernerne ud med en ske, og skær melonkødet ud i grove stykker.
Halver spidskålen, og skyl den i koldt vand, snit så kålen i helt fine strimler, og bland den med melonen.
Pisk eddiken sammen med olie, salt, peber og fintskåret chili til en vinaigrette. Hæld vinaigretten over spidskål og melon, og vend grundigt rundt.
Drys til sidst med skåret purløg og stykker af gedefeta.
Ingredienser
1 galia-, net- eller honningmelon
1 spidskål
2 spsk cidereddike
2 spsk koldpresset olivenolie
havsalt
Friskkværnet peber
½ rød frisk chili befriet for kerner
½ bundt purløg
40 g gedefeta