Tilbage til opskrifter

Kogt hamburgerryg med spinat i citronfløde

Velsmagende aftensmad, som passer perfekt i forårs månederne.

Sådan gør du

Kogt hamburgerryg

Bring en gryde med vand, løg, gulerod og krydderier i kog. Kom hamburgerrygen i gryden, så vandet lige dækker. Bring vandet i kog igen, og skum urenheder af. Skru så ned på lav varme, og kog hamburgerryggen under låg i ca. 45 minutter.

Sluk for varmen, og lad hamburgerryggen trække i kogelagen i 15-20 minutter. Tag kødet op, og fjern hinde eller net, og skær hamburgerryggen i tynde skiver.

Server straks med spinaten med muskat og citronfløde, og kogte kartofler eller kartoffelsne.

Spinat i citronfløde

Pluk og vask spinaten meget grundigt, evt i flere omgange vand, så al jorden vaskes væk. Kom spinaten i et dørslag, og lad den dryppe godt af.

Smelt smørret i en sauterpande, tilsæt spinaten, og lad det sautere i 1-2 minutter til det falder lidt sammen. Tilsæt piskefløde, og lad de koge i 30 sekunder.

Krydr spinaten godt med revet muskatnød, citronskal og -saft og salt og peber. Server spinaten med det samme, så det holder sin friskhed og sprødhed.

Tip

Kog et lidt større stykke hamburgerryg på ca. 1 kg, og gem 100-200 g til julesalaten dagen efter.

Ingredienser

Kogt hamburgerryg

1 løg
1 gulerod
2 laurbærblad
10 hele sorte peberkorn
800 g hamburgerryg

Spinat i citronfløde

1 ½ kg frisk spinat
10 g smør
1 dl piskefløde
muskatnød
fintrevet skal og saft af 0,5 usprøjtet citron
havsalt
friskkværnet peber

Find opskriften i Almanak

Find bogen her