Tilbage til opskrifter

Brownie med hvid chokolade og lakrids

Forkæl smagsløgene med denne lækre opskrift på en klassisk svampet brownie, men med twist af hvid chokolade og lakrids.

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 ° varmluft.

Hak mandlerne groft og sæt dem til side. Hak chokoladen groft, og kom den i en skål.

Smelt smørret over vandbad og tilsæt chokoladen. Pas på at smørret ikke bliver for varmt inden chokoladen tilsættes. Pisk æg og sukker sammen – ikke for luftigt – og rør den smeltede chokolade-/smørblanding i æggene med en gummidejskraber. Sigt mel og lakridsgranulatet og rør det godt igennem i dejen.

Fyld dejen i portionsformet silikoneforme (ca. 75 g i hver) og drys med de hakkede mandler. Kom brownierne i i ovnen og bag dem i ca. 25 minutter. De skal – som de fleste chokoladekager – tages ud, mens den er lettere ubagt i midten, dvs. at når du stikker en strikkepind i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Hold derfor øje med dejen undervejs.

Ingredienser

200 g sukker
400 g hvid chokolade
15 g rålakrids granulat
200 g smør
375 g hele æg - ca. 6 stk
120 g mel
50 g mandler