Tilbage til opskrifter

Brændende (sommer)kærlighed

Brændende kærlighed er i alle afskygninger comfortmad, men denne sommerlige ret adskiller sig fra den klassiske variant med sin friskhed, da vi har tilføjet masser af velsmag fra friske krydderurter og grøntsager i sæson.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Kog kartoflerne i rigeligt vand med godt med salt, urter og eventuelle ærtebælge. Cirka 15 minutter. Mærk på dem.

Fjern urter og sigt vandet fra. Kom smør, creme fraiche, sennep, eddike og kapers ved. Mos godt - men ikke for meget. Smag til med salt og peber. Vend lidt ærter og urter i. Smag til igen.

Svits rødløg og pølsestykker i lidt olie. kom kantarellerne ved og giv dem et hurtigt skud før smørret tilsættes. Lad det snurre et minut eller to. Vend ærter og bønner i. De skal blot varmes igennem men stadig være til den rå side. Tilsæt eventuelt mere smør. Smag til. Og kom på kartoffelkompotten.

Top med urter og andre herligheder.

Tip

Brug de krydderurter du har i haven eller på altanen eller top evt. retten med friskrevet peberrod - det er vi sikre på kunne være rigtig godt.

Ingredienser

Kartoffelkompot

Urter til kogning f.eks. rosmarin og fennikel (kan undlades)
1 kg nye kartofler
125 g smør
125 g creme fraiche (38%)
1 håndfuld finthakket dild
1 håndfuld finthakket persille
2 spsk grov sennep
2 spsk æbleeddike
3 spsk kapers
50 g nybælgede ærter

Topping

2 rødløg
4 pølser
125 g kantareller
75 g smør
100 g grønne bønner
100 g bælgede ærter
Urter fx tallerkensmækkere, dild og fennikel (brug det du har)


Thomas Alcayaga laver denne velsmagende sommerret

Nyfortolkning af brændende kærlighed