Baked beans på stegt brød

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Baked beans på stegt brød

Sådan gør du

Hak løget fint, og kom det i en lille gryde sammen med en sjat olivenolie. Rist løget i et par minutter, uden det tager farve. Tilsæt røget paprika og chilipulver, tomat, tomatpuré og kogte bønner. Rør det godt sammen, og simrekog i 5 minutter, til bønnerne har en tæt, grov sauce omkring sig. Tilsæt Worcestershire sauce og eddike, og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Rist brødene flot gyldne på en varm pande i olivenolie. Fordel bønnerne på de stegte brød, og top med yoghurt og grofthakket dild.

Meyers Hverdagsbønner

Dine bønner er blevet hørt! Vores nye kogebog, ‘Meyers Hverdagsbønner’, er spækket med en masse smagfulde grønne opskrifter til hele året. Bogen introducerer til, hvordan man arbejder med og tilbereder bælgfrugter korrekt. Hvornår er det bedst at koge bønnerne selv, og hvornår opnår du det bedste resultat med bønner fra glas eller dåse?

Spiselige bælgfrugter fås i mange afskygninger - røde, sorte og violette, afskallede, flækkede og hele – bittesmå og temmelig store. Ligeledes er deres egenskaber i køkkenet forskellige. Nogle koger let ud og bliver cremede, nogle skal simre længe for at blive dejligt møre, og andre kan ristes sprøde og knasende i ovnen. Bogen giver dig et overblik over nogle af de mest almindelige og tilgængelige bælgfrugter, som vil give dig flere strenge at spille på, når der skal bønner, linser og ærter på bordet.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.