Tilbage til opskrifter

Bagt hvidkål med persille-misosmør, hvide rosiner, klementiner og pinjekerner

Hvidkål bør ikke stå i skyggen af sine grønne eller røde slægtninge. Her får den en intens og fyldig smag ved langsom tilberedning, som misoen lægger en ekstra bund under. Rosinerne giver lidt julesødme, og klementinerne gør retten let og frisk. Spis friskbagt brød til, så har du et let måltid, eller lad det her være én ud af et par grønne serveringer.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Fjern de yderste blade fra hvidkålen, og skær kålhovedet i fire tykke skiver på tværs. Varm en pande med vindruekerneolie op til mellem varme, og rist hvidkålen på begge skæreflader, indtil overfladen er godt mørk. Krydr med salt, læg skiverne i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen ved 185° i 60-70 minutter. Kålen skal være godt mør.

Hak persillen fint, og rør den sammen med miso og smør. Gnid lidt af misosmørret ind i overfladen på den varme hvidkål – gem resten af smørret til servering. Rist pinjekernerne på en tør pande, til de får lidt farve og dufter kraftigt. Pil klementinerne i både, og skær dem igennem på langs. Hak rosinerne groft, og vend begge dele med ristede pinjekerner, citronsaft og 1½ spsk. vindruekerneolie.

Smag til med salt og peber, anret klementiner, pinjekerner og rosiner på og omkring kålen, og servér med resten af misosmørret på siden.

Ingredienser

1 hvidkål (ca. 1 kg.)
vindruekerneolie til stegning
salt
4 håndfulde bredbladet persille
50 g lys miso
50 g smør
50 g pinjekerner
4 klementiner
50 g hvide rosiner
peber

Find opskriften i Meyers jul


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Grøn Mad

    Få størst mulige velsmag ud af sæsonens grøntsager – uanset om du er vegetar, veganer eller bare ønsker, at grøntsager skal spille en af hovedrollerne i dit madliv. På kurset tilbereder vi et alsidigt grønt måltid, med små og store deleretter, snacks, og andre gode sager.

    Læs mere og bestil

Denne æblegløgg er en klassiker i Meyers Deli og en forrygende sjælevarmer på de kolde vinterdage. Den kan nydes af både store og små, da den er lavet uden alkohol.

Sådan laver du hjemmelavet æblegløgg