To generationer: Pizzakursus
695,-
pr. person
Vi tænder op i vores store brændefyrede stenovn og bager forrygende pizzaer sammen. I lærer at håndtere dej, får inspiration til gode pizzakreationer og oplever, hvordan det er at bage i en ægte pizzaovn ved høj varme. Man skal minimum købe to billetter til vores to-generationer arrangementer. Vi anbefaler, at børnene er fyldt 8 år. Der arbejdes i grupper, selvfølgelig så børnene er sammen med den voksne, de følges med.
Hvad lærer I?
Vi starter med dejen og de ingredienser og den håndtering, der giver en smidig pizzadej; en dej, der både smager af noget og kan rulles helt tyndt ud, så kanterne kan bages sprøde.
Vi laver sammen en god grundtomatsauce og giver inspiration til smagssammensætninger.
I får lov at være kreative i sammensætningen af pizzaerne, med hjælp fra kokken, inden vi bager vores kreationer ved de magiske +300°. Vi gennemgår også, hvordan I derhjemme bedst kan nærme jer den bagning, som er mulig i en rigtig pizzaovn.
Vi anbefaler at børnene er fyldt 8 år.
Hvad får I?
- Et lækkert pizzamåltid
- Hæfte med opskrifter på alle de elementer, vi tilbereder
- Et Meyers forklæde med hjem
- Kolde drikke undervejs og kaffe til de voksne
Bemærk: Der skal mindst købes to billetter til vores to generationer-arrangementer, da børnene skal følges med en voksen.
Vi gør samtidig opmærksom på, at kurset afholdes delvist udenfor, idet vores pizzaovne står placeret i gården udenfor køkkenet. Husk derfor passende overtøj på de koldere dage.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk information
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne.
Hvis I kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.
Kurset undervises på dansk.
Vi anbefaler, at deltagende børn er mindst 8 år på vores forskellige madkurser for to generationer. Det gør vi med henblik på at kunne tilpasse niveauet bedst muligt til børnene, så alle kan blive udfordret i en tilpas grad og få en lærerig og sjov dag i køkkenet. Skulle der dog snige sig en madmodig 7-årig ind på kurset, tager vi naturligvis varmt imod alligevel.
Da vores pizzaovne er placeret i vores baggård, og pizzakurset derfor delvist foregår udenfor, forbeholder vi os retten til at aflyse kurset i tilfælde af dårligt vejr. Vi håber selvfølgelig på, at vejret viser sig fra sin bedste side, så vi kan få en hyggelig og lærerig dag sammen. Skulle vejret alligevel drille, giver vi besked i dagene op til kurset.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Du kan også tage metroen til "Nørrebros Runddel", som er ca. 10 min på gåben fra Madhuset.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du må gerne overgive din kursusplads til en heldig bekendt, hvis du selv bliver forhindret. Deltageren skal blot medbringe ordrebekræftelsen på kursusdagen.
Et elektronisk gavekort har en varighed på 3 år. Du skal blot have indløst dit gavekort til en hvilken som helst dato inden gavekortets udløbsdato. Du kan således godt booke et kursus dagen inden udløbsdato, som ligger længere ude i fremtiden.
Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets beløb, eller et resterende beløb, der eventuelt er efter brug af gavekortet.
Ved køb af gavekort skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger som køber. Gavekortet fremsendes på den oplyste mailadresse, så med mindre du ønsker, at modtageren skal informeres om gavekortet via mail, så skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger.