Pizzakursus
695,-
pr. person
Pizzaen er et godt eksempel på en ret, der kan varieres i det uendelige, når først man har styr på bunde, bagning og et par grundprincipper for at komponere en velsmagende pizza. Det og lidt til lærer du på dette kursus, hvor vi bager forrygende pizzaer med gode ingredienser. Dette kursus egner sig til både børn og voksne.
Hvad lærer du?
Vi starter med dejen og de ingredienser og den håndtering, der giver en smidig pizzadej; en dej, der både smager af noget og kan rulles helt tyndt ud, så kanterne kan bages sprøde.
Vi viser, hvordan du laver en enkel, lækker grundtomatsauce og giver inspiration til smagssammensætninger. Du får også mulighed for at ’freestyle’, inden vi bager vores kreationer ved de magiske +300°. Vi gennemgår selvfølgelig også, hvordan du derhjemme bedst kan nærme dig den bagning, som er mulig i en rigtig pizzaovn.
I løbet af dagen sætter vi os til bordet og nyder resultatet af vores indsats med et godt glas vin eller æblemost.
Hvad får du?
- Du lærer at bage forrygende pizzaer med tynde, sprøde bunde og velafstemt fyld
- Masser af inspiration til variationsmuligheder – du får dagens opskrifter med hjem
- Dit helt eget Meyers forklæde med hjem
- Et lækkert måltid ledsaget af god vin, øl og læskende æblemost.
- 1 pizza med hjem
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære pizzaen, I får med hjem og evt. andre småting, som I ønsker at tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Vil du købe et gavekort til kurset?
Praktisk information
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne.
Hvis i kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.
Kurset undervises på dansk.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Du kan også tage metroen til "Nørrebros Runddel", som er ca. 10 min på gåben fra Madhuset.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du må gerne overgive din kursusplads til en heldig bekendt, hvis du selv bliver forhindret. Deltageren skal blot medbringe ordrebekræftelsen på kursusdagen.
Et elektronisk gavekort har en varighed på 3 år. Du skal blot have indløst dit gavekort til en hvilken som helst dato inden gavekortets udløbsdato. Du kan således godt booke et kursus dagen inden udløbsdato, som ligger længere ude i fremtiden.
Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets beløb, eller et resterende beløb, der eventuelt er efter brug af gavekortet.
Ved køb af gavekort skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger som køber. Gavekortet fremsendes på den oplyste mailadresse, så med mindre du ønsker, at modtageren skal informeres om gavekortet via mail, så skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger.