Vegetarisk julemad

Gør julen grøn i år med Meyers vegetariske julemad. Vælg mellem juleaften eller julefrokost og få serveret plantebaserede retter fulde af smag, varme krydderier og julestemning.

Julefrokost Juleaften

En vegetarisk menu til juleaften og julefrokost tilberedt af vinterens solide grøntsager som svampe, kastanjer og rodfrugter.

Hos Meyers kan du vælge mellem en vegetarisk juleaftensmenu og en vegetarisk julefrokostmenu. Begge er skabt med sæsonens råvarer og tilberedt med de klassiske teknikker fra julekøkkenet – vi langtidsbager, confiterer og smørsteger grøntsagerne, så du får den samme dybde og umami som i de traditionelle retter. Uanset om du holder juleaften eller julefrokost, får du en grøn menu, der overrasker og giver julestemning fra første bid.

  • Vegetarisk julemad

    Køb både vegetarisk julefrokost og mad til juleaften

  • Vælg den vegetariske menu i bestillingen

  • Bestil senest 3 dage før

    Vi tager forbehold for udsolgt

Bestil fra 2 personer

Maden til juleaften

JULEFROKOST - VEGETARMENU

Carpaccio af knoldselleri serveret med saltede stikkelsbær, frisk dild og hasselnøddemayonnaise

Æggesalat vendt med bladselleri, kapers og sprøde æbler fra Lilleø

Rillette rørt af danske, hvide bønner og jackfruit

Bønnepostej rørt med ristede svampe og toppet med skiver af røget persillerod

Salat af sprød vinterkål med danske blommer og soyaristede valnødder vendt med vores egen gastrik med honning og rosmarin.

Salat af dansk perlebyg med bagte rødløg og hummus af lokale rødbeder, vendt med kirsebærvinaigrette og toppet med rødbedeskud

Vores egen terrin af pastinak med friterede jordskokker og hjemmelavet sød julesennep rørt med honning og varme krydderier

Vores klassiske vegetar-deller.

Hjemmelavet rødkål med vores egen solbæreddike og smagt til med kanel og appelsin

Risalamande med ristede mandler og vanilje, serveret med vores egen kirsebærsauce smagt til med tonkabønne.

Økologisk surdejsbrød og maltrugbrød serveret med smør.

Vegetarisk julemad til både juleaften og julefrokost

Julen er årets store højtid, og for mange er både juleaften og julefrokosten blandt de mest traditionsrige begivenheder. Maden er centrum for samværet, og derfor har vores kokke hos Meyers skabt vegetariske alternativer, der giver dig den fulde juleoplevelse – bare i en grøn udgave.

Juleaften 2025

Til juleaften har vi fortolket den klassiske julemiddag med udgangspunkt i planteriget. Grøntsagerne tilberedes med de samme teknikker, som vi kender fra julekøkkenet, hvor vi langtidsbager, smørsteger og confiterer for at fremhæve dybde og umami. Resultatet er en vegetarisk julemenu, der både føles velkendt og samtidig byder på nye smagsoplevelser.

Julefrokost 2025

Til julefrokosten kan du vælge en vegetarisk menu, der giver et frisk pust til de klassiske retter. Her kan du samle gæster med forskellige præferencer og tilbyde grønne alternativer, der både overrasker og mætter. Den vegetariske julefrokostmenu er udviklet, så den kan nydes alene eller kombineres med traditionelle retter – på den måde bliver alle glade omkring bordet.

Med Meyers vegetariske julemad får du grønne retter, der bevarer julens varme, smage og traditioner, samtidig med at de giver plads til nye madoplevelser. Uanset om du fejrer juleaften eller julefrokost, kan du skabe en jul, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen.