Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Rygeosten er en gammel dansk specialitet. Det er faktisk den eneste originale ostetype, som er opfundet i Danmark uden inspiration fra udlandet. Vi lancerer en ny en af slagsen - nemlig en rygeost på 20%.
Nu kan du få mejeristens ultimative rygeost 20 % i Irma. Den er fløjlsblød og lækker cremet og fremstillet på Fyn efter gamle, originale opskrifter.
Vi gav vores mejerist opgaven at skabe en rygeost for livsnydere, der vil give hverdagen lidt ekstra luksus - en lille, fuldfed himmerigsmundfuld.
Vi kiggede mod de stolte, danske traditioner for at ryge ost og lod os inspirere af de originale opskrifter fra Fyn, inden vi smagte os igennem et væld af versioner og endte med en udgave, der holder en fornuftig fedtprocent på 20 med en dyb, røget duft og smag, der på samme måde er mild og frisk.
Den høje fedtprocent gør osten ideel til dips, smørrelse og sågar is.
Når røgen har opnået den bedste udvikling, holder rygemesteren osten henover. Røgen skal have en særlig intensitet før tidspunktet er rigtigt, så ostene kan få den gyldne farve. Der er tale om varm rygning, hvilket vil sige en opvarmning mellem 80-130° inden for et kort tidsrum.
Denne metode har direkte indvirkning på smagen. Resultatet er en ægte røget smag – mild, dyb og frisk.
Vi har samlet nogle af vores yndlingsopskrifter med den nye rygeost, hvor man virkelig kan smage forskellen. Prøv den i en grøn ret, med røget laks eller i det søde køkken.

Osten giver en mild, cremet smag af røg, der tilfører den grønne ret dybde. Blomkålen kan udskiftes med rester eller andre grøntsager.

Rygeost er normalt kun kendt i det salte køkken, men den unikke fedtprocent på 20% gør, at osten også er anvendelig i det søde køkken. Rygeosten tilfører den klassiske mælkeis en let røget smag, der sammen med syrlig æblekompot, sød æblesirup og knas udgør en skøn forårsdessert.

Bruschetta er en antipasti fra det italienske køkken. I disse to variationer får opskrifterne et nordisk tvist - Den ene med røget laks, den anden med syltede gulerødder, begge med rygeost på 20%. Perfekt som forret eller snack i forårs- og sommersæsonen.
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder
Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Den 22. september slås dørene op til Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage og en drøm om at styrke naboskab og lokale forbindelser.

Nyheder
Meyers har netop udnævnt Peter Rønn-Petersen som ny administrerende direktør med tiltrædelse pr. 1. juli. Peter har siden foråret været konstitueret CEO og har tidligere stået i spidsen for Meyers Madhus. Nu bliver han permanent ansvarlig for at holde gryden i kog hos Meyers.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.