En luksusudgave af den klassiske Snickers, med knasende, sødt fyld af peanuts, overtrukket med mælkechokolade. Et perfekt søndagsprojekt, til når du skal forkæle dem omkring dig.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Bund

Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 120 g af hvedemelet i en røreskål, og mix det sammen, med hænderne – hvis du har en røremaskine eller en elpisker med dejkroge kan de også bruges, men pas på ikke at piske eller overarbejde dejen.

Tilsæt de resterende 350 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene hurtigt, men grundigt, sammen. Lad dejen hvile i køleskabet ca. en time.

Rul mørdejen ned på 4 mm tykkelse, på et stykke bagepapir, og læg bunden på en bageplade. Prik dejen godt med en gaffel og bag den gyldenbrun i ovnen ved 180° til den er færdig.

Peanutfyld

Kom honning og kokosfedt i en skål. Smelt smørret og hæld det ud over blandingen. Hak de saltede peanuts og kom dem i blandingen (gem en smule til pynt).

Hæld hele herligheden på den bagte mørdej og lad det køle af til stuetemperatur.

Skær bunden ud i 20 aflange barrer.

Overtræk

Smelt mælkechokoladen over et vandbad, og dyp så hver bar her i. Drys med hakkede, saltede peanuts.

Tip

Mørdejen er en klassisk mørdej, som kan bruges til f.eks. frugt og nøddetærter. Hvis du har mørdej tilovers kan den gemmes og fryses. Så kan den bruges til peanutbarer såvel som tærter.

Ingredienser

Bund

240 g smør
160 g flormelis
60 g mandelmel (eller fintblendede smuttede mandler)
2 mellemstore æg
½ vaniljestang
470 g hvedemel
1 tsk fint salt

Peanutfyld

150 g honning
100 g kokosfedt
60 g smør
600 g salte peanuts

Overtræk

300 g mælkechokolade