Tilbage til opskrifter

Bønne-halloumifritters med oliven og yoghurt-myntedip

Der er tryk på smagen fra oliven, løg og grøn chili, og den unikt varmeresistente halloumiost giver en dejlig konsistens til de sprøde fritters.

Sådan gør du

Fritters

Hvis du bruger tørrede bønner, så udblød dem natten over i rigeligt koldt vand. Kog dem i letsaltet vand under låg i 50-60 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra, lad bønnerne køle lidt af, og mos dem så med en gaffel. Rør den grove bønnemos sammen med revet halloumi, finthakket chili, løg i tynde skiver, grofthakket persille, hakket oliven og citronskal. Vend det hele sammen med æg og kikærtemel, og smag til med salt og peber. Det er vigtigt, at massen er fast men saftig. Hvis den er våd i det, så tilsæt mere kikærtemel.

Varm vindruekerneolien op til 175°, eller indtil den syder og bobler omkring en tændstik uden svovl. Brug hænderne til at forme farsen til kugler i valnøddestørrelse – de vil ikke være perfekt runde. Fritér dem nogle stykker ad gangen, til de er gyldne og sprøde – ca. 2-3 minutter. Læg dem på køkkenrulle, og drys med en smule salt.

Dip

Rør yoghurten med grofthakket mynte, fintrevet hvidløg, citronsaft og sukker. Smag til med salt og peber.

Ingredienser

Fritters

75 g hvide bønner (eller 250 g kogte fra dåse)
½ frisk grøn chilifrugt
1 løg
1 håndfuld persilleblade
30 g sorte oliven uden sten
Skal af 0,5 citron
1 æg
1 ½ spsk kikærtemel
Salg og peber
1 liter vindruekerneolie til friturestegning

Dip

2 dl græsk yoghurt 10%
1 håndfuld mynteblade
1 fed hvidløg
3 spsk citronsaft
½ tsk sukker

Find opskriften i Grønne proteiner

Find bogen her