Deloitte vælger Meyers til at drive kantiner, mødecenter og cafe

Meyers Kantiner overtager 1. september driften af al forplejning i Deloittehuset i København samt Deloitte-kontorerne i Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Silkeborg og Århus. Samlet set er der tale om syv enheder med flere tusinde Deloitte-medarbejdere, som i fremtiden vil blive serviceret af Meyers.

Deloitte er førende – ikke blot på revision og rådgivning, men også på forståelsen af samspillet mellem teknologi, mennesker, bæredygtighed og værdi. Og det er netop det helhedsperspektiv, som vi også er passionerede omkring i Meyers. Derfor er vi meget glade og stolte over tilliden, og vi glæder os til det kommende samarbejde, hvor vi sammen skal løfte barren for mad og udvikle måltidsløsninger for medarbejdere og gæster ved Deloitte”, siger Adam Usman, kommerciel direktør i Meyers Kantiner.

Med overtagelsen af køkkenerne ved Deloitte servicerer Meyers Kantiner godt 90 lokationer med ca. 30.000 måltider om dagen, og kommer derved op over 17 enheder i Jylland og på Fyn.