Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Meget vand i dejen har længe stået højt på vores liste af bagebud. Men her er vi gået et pænt skridt videre! Vores glutenfri brød og boller har ca. 1,5 dele vand til 1 del mel (dvs. 150% hydration for brødnørderne). Til sammenligning ligger et Meyers ølandshvedebrød på ca. lige dele vand og mel (100% hydration).
Det meget høje vandindhold, i kombination med en lille mængde af f.eks. fiberrige loppefrøskaller, giver rigtig god hævekraft og saftighed. Derfor kan du opnå fine lufthuller, spændstig krumme og en mørk, sprød skorpe, når du bager ved høj varme.
Når man øger vandmængden så kraftigt, som vi gør det, har det selvfølgelig betydning for den måde, dejen skal håndteres på. Man kan ikke tage en dej med 150% hydration ud på bordet og give den en god gammeldags håndæltning. En tur i røremaskinen er heller ikke optimalt. Derfor har vi udviklet et nyt sæt teknikker, der passer til vores meget våde glutenfri deje – og heldigvis er de på mange måder lettere at have med at gøre end traditionelle ælte- og brødformningsmetoder.
Meget kort fortalt, så blander og ’ælter’ vi alle vores deje til egentlige brød og boller på den meget simple måde, som vi beskriver herunder.
Ingredienserne i vores brød og boller kan inddeles i fem kategorier:
1: Pisk gæren og saltet i det våde, til gæren er opløst
2: Tilsæt loppefrøskaller, mens du pisker; her er det vigtigt, at du kun pisker i 10 sekunder, før du går videre
3: Tilsæt det tørre med det samme, og pisk energisk, til dejen er jævn og klumpefri
Så er dejen klar til hævning. Og der skal hverken æltes eller håndformes. I stedet ’støber’ vi dejen f.eks. i en plastikbøtte foret med køkkenfilm, hvorfra vi efter hævning kan vippe dejen ud på bordet, og forsigtigt hakke den ud til boller, som så ryger i ovnen. Denne støbeteknik kan varieres alt efter, om man vil bage boller eller store runde brød, baguettes eller toastbrød, fritstående eller i form.
Bagning
At bage sammen med børnene er en fantastisk måde at tilbringe tid sammen på. Med nemme opskrifter, som børnene kan være med til at lave, bliver det både sjovt og lærende. De kan hjælpe med alt fra at røre dejen til at pynte de færdige kager, og det er en skøn mulighed for at stimulere deres kreativitet. Samtidig får I noget lækkert og hjemmelavet ud af det, som alle kan nyde. Det er en sjov aktivitet, der giver både børn og voksne gode minder i køkkenet.

Bælgfrugter
Kvalitetsbrødet går sin sejrsgang, og i dag findes mikrobagerier overalt i Danmark, der flittigt sender dig hjem med et økologisk, velafbagt surdejsbrød under armen. Sådan har det ikke altid været. Over de sidste 5-10 år har flere aktører i det danske bagefællesskab delt en fælles vision om at få bedre brød på bordet. Nogle taler sågar om en regulær brødrevolution, der slog trivielle trekornsbrød og ernæringsfattige rundstykker af pinden. Men hvad er næste trin på innovationsstigen i jagten på nye brødoplevelser? Bælgfrugter kunne være en del af svaret. For hvad sker der, når man giver dejen selskab af hvide bønner?

raavarer

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.