Persondatapolitik ved rekruttering
Meyers A/S er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, som er indeholdt i ansøgninger, eller som fremkommer som led i en ansættelsesproces.
Meyers behandler som led i Meyers’ rekruttering de oplysninger, som ansøgere fremkommer med i deres ansøgninger, herunder oplysninger, som navn, adresse, uddannelse, erhvervserfaring mv., dvs. som udgangspunkt alene almindelige oplysninger. Det anbefales ikke at fremkomme med personfølsomme oplysninger, såsom helbredsoplysninger, race, religion, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, straffeforhold mv. i ansøgningen. Hvis Meyers får behov for at indhente og behandle personfølsomme oplysninger, eksempelvis straffeattest om en ansøger, vil dette alene ske efter forudgående samtykke fra den pågældende ansøger.
Hjemlen til at behandle ansøgerens oplysninger findes i persondataforordningens artikel 6, litra a (samtykke), litra b (foranstaltninger forud for indgåelse af kontrakt) og litra f (interessevaretagelse).
Hvis en ansøger får afslag på det ansøgte job, gemmer Meyers ansøgerens ansøgning og oplysninger i op til et halvt år efter afslaget, og hvis der kommer andre stillinger, der matcher den pågældende ansøgers profil, kan Meyers rette henvendelse til den pågældende ansøger med henblik på besættelse af denne stilling. Ansøgninger slettes således efter 6 måneder, medmindre den pågældende ansøger giver tilladelse til, at Meyers kan gemme ansøgningen i længere tid.
Ansøgere har altid ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Meyers har om ansøgeren. Ansøgere har også ret til at få korrigeret deres oplysninger, hvis disse ikke er korrekte, ligesom ansøgere har ret til at komme med indsigelse mod eller anmodning om sletning eller begrænsning af behandlingen af ansøgerens oplysninger. Henvendelse, spørgsmål og indsigelser omkring ansøgerens oplysninger rettes til Meyers på mail: GDPR@meyers.dk.
Såfremt ansøgeren tilbydes ansættelse i Meyers, overføres de oplysninger, som er indhentet i forbindelse med ansættelsesproceduren til en personalemappe. Oplysninger om ansatte behandles i henhold til Meyers ”Persondatapolitik”, som findes i personalehåndbogen og på Meyers.dk.
Meyers har truffet en række teknologiske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte ansøgeres personoplysninger imod manipulation, tab mv. samt mod, at andre uberettiget får adgang til ansøgeres oplysninger. Kun de ansatte i Meyers, der som led i deres arbejde har behov for kendskab til ansøgeres personoplysninger har adgang til disse. Meyers’ sikkerhedsprocedurer bliver løbende revideret på baggrund af den nyeste teknologiske udvikling.
Hvis du mener, at behandlingen af dine personoplysninger sker i modstrid med lovgivningen, kan du indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, e-mail: dt@datatilsynet.dk.