• Luciabrød

De bløde, safrankrydrede brød med de fine, svungne former stammer fra Sverige og spises ved juletid, nærmere bestemt på Lucia-dag d. 13. december. De sødlige gule brød smager barnligt godt, som de er, og er syndigt gode med smør på.

Få leveret en klassisk eller vegetarisk julemenu lige til døren

Læs mere og bestil årets julemenuer lige her

Sådan gør du

Start med at støde safranen fint i en morter. Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt ægget, halvdelen af hvedemelet, salt, sukker, stødt safran og smeltet smør, og ælt det sammen i skålen. Ælt resten af melet i - men hold lidt tilbage - dejen må endelig ikke blive for stiv, så du må vurdere, om du skal bruge det hele.

Ælt dejen godt i 5-6 minutter enten på røremaskine eller i hånden, til du har en blød, glat dej. Lad dejen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 2 timer.

Vend dejen ud på et meldrysset bord, del den i ca. 10 styker, og form dem til svungne figurer. Snegle, s'er, bukkehorn, keltiske kors, u'er med krølle, og hvad du ellers kan finde på.

Læg figurerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve 1 time. Pensl figurerne med sammenpisket æg, og pynt dem med rosiner. Bag dem ved 200 grader i ca. 10-12 minutter, og afkøl luciabrødene på en bagerist.

Tip

Du kan evt. udskifte safranen med gurkemeje, som også giver luciabrødene en flot gul farve, men ikke har safranens karakteristiske og dejlige smag.

Ingredienser

1 g safran
4 dl kold mælk
50 g gær
1 æg
800 g hvedemel
15 g havsalt
80 g sukker
100 g smeltet smør
1 sammenpisket æg til pensling
rosiner eller korender til pynt


  • Tag på kursus i Meyers Madhus

    Meyers Glutenfri Bagekursus

    Lær at bage luftige og aromatiske brød og lækre kager med meyerske bageprincipper – kun med naturligt glutenfri råvarer. På kurset indfører vi dig i teknikker og tips til godt glutenfrit bagværk: Du lærer gode glutenfri meltyper og deres karakteristika at kende, og vi arbejder med ælte-, hæve-, brødformings- og bageteknikker, glutenfri surdej og meget mere. Vi går i dybden med vores 10 glutenfri bagebud.

    Læs mere og bestil

Få leveret din menu lige til døren

Hemmeligheden er en dej, der smager så intenst af honning og er så florlet.

Sådan laver du fordejen til julens honningkager