Meyers skal drive ny økologisk kantine for over 1.000 medarbejdere

Med en tredje kantine, der serverer 90-100% økologisk mad, svarende til det økologiske spisemærke i guld, er Meyers Kantiner fortsat den førende kantineleverandør indenfor økologi og bæredygtighed.

 

25. marts slog Københavns Kommune dørene op til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens nye hus på Gammel Køge Landevej i Valby. Seks jobcentre er flyttet sammen, og omtrent 1.000 medarbejdere og 2.500 borgere vil hver dag befinde sig på adressen. Meyers Kantiner har vundet kantineudbuddet, og skal levere økologisk frokost til de mange medarbejdere.

Den tredje kantine med 90-100% økologi

Københavns Kommune er en visionær kommune, der har reelle ambitioner omkring ansvarlighed og bæredygtighed. De arbejder på en række fronter for at få æltet den grønne og økologiske omstilling ind i alle dele af kommunen. Det er netop det helhedsperspektiv, vi også er passionerede omkring i Meyers Kantiner”, siger Adam Usman, kommerciel direktør for Meyers Kantiner.

Kantinen er den tredje af slagsen, som Meyers driver for Københavns Kommune. Foruden den nye kantine ved Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, driver Meyers også kantinen på Københavns Rådhus og i Hans Nansens Gård i Nyropsgade. Alle tre kantiner er på niveau med det økologiske guldspisemærke svarende til 90-100% økologi.

Med overtagelsen af kantinen ved Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning ligger den gennemsnitlige økologiprocent på tværs af Meyers Kantiner på knap 50%.

En aftale med sociale forpligtelser

I det store kompleks i Valby vil forvaltningen desuden selv drive en café samt et bageri, der skal levere brød efter Meyers opskrifter – bagt på Meyers økologiske mel – til både caféen og kantinen. Caféen og bageriet skal drives af ledige borgere i jobtræningsforløb. I kantinekøkkenet vil Meyers desuden have to praktikanter ansat på fuld tid, som skal være en fast del af produktionen.

Vi har i forvejen praktikanter og medborgere med særlige behov og udfordringer ansat i en række af vores kantiner. Men her er det en del af selve aftalen, at Kommunen og Meyers Kantiner samarbejder omkring praktikanter i køkkenet”, fortæller Adam Usman og slutter:

Løgismose Meyers er en virksomhed med over 1.000 passionerede medarbejdere, og Nordens højeste antal faglærte kokke, bagere, sommelierer og gastronomer. Vi er dybt engagerede i samtlige led af fødevareproduktionen. Vi har eget mejeri, vi laver vores eget mel, vi driver high-end restauranter og laver hverdagsmad til supermarkederne og til landets førende private virksomheder og offentlige instanser. Vi ser meget frem til, at vi med aftalen med Københavns Kommune kan hjælpe praktikanterne til nogle succesoplevelser i vores køkkener og få en umættelig appetit på at servere velsmagende og kreativ mad. Vi vil jo helst finde en fastansættelse til dem – næsten ligegyldigt, hvilket gastronomisk ben de har lyst til at stå på”.

Læs mere på FødevareWatch om vores nye økologiske kantine hos Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

  • Buffet fra Meyers kantiner

    Meyers kantiner

    Vi står for maden på arbejdet – alt fra den daglige frokost til eksklusive direktionsmiddage.

    Med prisvindende kantineløsninger og markedets førende bæredygtighedsprofil, kan vi både hjælpe jer med at mætte maver og nære kreativiteten, samtidigt med at vi understøtter jeres samfundsansvar.

    Læs mere om Meyers kantiner