Sovs
1.445,-
pr. person
God sovs er omgærdet af en vis ærefrygt. Den helt rigtige sovs – eller 'sauce' alt efter temperament – kan med sin smagsintensitet løfte et måltid til det sublime. Men kan også gå gruelig galt. Netop derfor er evnen til at piske en perfekt bearnaise et klart billede på at kunne sit kram i et køkken, og den skilte af slagsen, indbegrebet af skræk og rædsel.
På dette kursus går vi i dybden med sovsehåndværket, så du lærer at lave en række til perfektion. Vi nyder også et godt måltid til sidst.
Hvad lærer du?
Vi arbejder med fondbaserede, opbagte, emulgerede, kolde og varme sovse – og selvfølgelig med den fuldfede og uundgåelige bearnaise.
Undervejs får du tips til, hvad du kan gøre, hvis noget går galt – fx hvordan du kan samle en skilt sovs igen. Når du har lært det, er der ingen undskyldning for ikke at kaste sig ud i alle de klassiske franske saucer som hollandaise, mousseline og sabayonne.
Vi fokuserer på den grundige tilsmagning med surt, sødt, salt og bittert, og opbygningen af smagsfylde med aromatiske ingredienser som friske krydderurter, skallen fra citrusfugter mv. En essentiel del af at lave god sovs!
Kokken har tilberedt kød og grøntsager og bagt friskt brød til middagen, så du kan koncentrere dig om sovsene. Bemærk, sovse-pensum varierer med sæsonen og kokkens luner på dagen.
Hvad får du?
- Vin til madlavningen og middagen, og kolde og varme drikke
- Et overdådigt måltid i godt selskab
- Omsorg fra vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om gryderne
- Dagens opskrifter og forklæde med hjem, så du kan arbejde videre i eget køkken
Husk at medbringe et indkøbsnet eller en taske, så I nemt kan bære de småting, som I vil tage med fra dagen.
Hvor foregår det?
Nørrebrogade 52 C, 2200 København
Praktisk information
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne.
Hvis i kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.
Kurset undervises på dansk.
Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.
Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:
Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.
Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.
Du kan også tage metroen til "Nørrebros Runddel", som er ca. 10 min på gåben fra Madhuset.
Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kurset - denne skal nemlig fremvises ved ankomst.
Nogle gange har vi en del mad tilovers efter kurserne, derfor kan I med fordel medbringe en beholder og et net/en pose til kurset i tilfældet af at der kan tages rester med hjem.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser.
Du må gerne overgive din kursusplads til en heldig bekendt, hvis du selv bliver forhindret. Deltageren skal blot medbringe ordrebekræftelsen på kursusdagen.
Et elektronisk gavekort har en varighed på 3 år. Du skal blot have indløst dit gavekort til en hvilken som helst dato inden gavekortets udløbsdato. Du kan således godt booke et kursus dagen inden udløbsdato, som ligger længere ude i fremtiden.
Det er ikke muligt at få refunderet gavekortets beløb, eller et resterende beløb, der eventuelt er efter brug af gavekortet.
Ved køb af gavekort skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger som køber. Gavekortet fremsendes på den oplyste mailadresse, så med mindre du ønsker, at modtageren skal informeres om gavekortet via mail, så skal du indtaste dine egne kontaktoplysninger.