Vores rådgivning bringer den viden, der har dannet grundlag for Meyers virksomheder i spil for andre, der ønsker at realisere en god idé, løfte det gastronomiske niveau eller løse en konkret samfundsudfordring med mad og måltider som drivkraft.
Meyers Madhus har siden 1999 haft som fokus at identificere og indfri potentialer i vores madkultur og fødevarelandskab. Det tilstræber vi gennem brede samarbejder med offentlige og private aktører, fødevareproducenter og forbrugere m.fl. Aktiviteterne spænder over undervisning, forskningsprojekter, økologiomlægning, rådgivning, produkt- og forretningsudvikling samt indsatser, der på forskellige vis kombinerer mad og måltider med dagsordener som sundhed, klima og bæredygtighed.
Her på siden kan du læse mere om vores arbejdsområder og de forandringer, vi har været med til at skabe. Kontakt os endelig for at drøfte muligheden for samarbejde om projekter og rådgivning.

Gastronomisk rådgivning
Vi yder gastronomisk, konceptuel og strategisk rådgivning for store og små virksomheder i fødevare-, hotel-, catering- og restaurantsektoren samt for offentlige aktører. Vi har bl.a. fokus på klima, økologi, optimering, velsmag og madkvalitet.

Kurser og undervisning
Meyers Madhus tilbyder kurser, workshops og undervisning for madfaglige medarbejdere i f.eks. kantiner, restauranter, bagerier, skoler, institutioner, frivillige organisationer mm.. Vi underviser alle aldre, og har også særlige kurser for børn. Du kan også booke dig på et kursus som privat person her.

Mad i ord og billeder
Vil I bruge madfilm, opskrifter, kogebøger, faglige oplæg eller events som led i jeres kommunikation, så kan Meyers Madhus hjælpe jer fra ide til færdigt produkt. Vi har gennem 18 år udviklet opskrifter og formidlet mad i ord og billeder i bøger, på film og på festivaler.

Forretningsudvikling
Meyers Madhus medvirker til koncept-, projekt- og produktudvikling for forskellige forretninger. Vi har bl.a. hjulpet en række fødevarevirksomheder med at udvikle kvalitetsprodukter baseret på det nordiske råvaregrundlag på idé-, koncept- og produktniveau.

Strategi, politik og kodeks
Meyers Madhus hjælper med at løse konkrete samfundsudfordringer med mad og måltider som drivkraft. Vi har blandt andet arbejdet med mad- og måltidsstrategi i Københavns Kommune, mad- og måltidskodeks i institutioner, som partner i forskningsprojekter om mad og sundhed og været med til at innovere nordisk mad på den gastronomiske scene rundt om i verden.

Social foranding
Med mad og måltider som middel arbejder Meyers Madhus for at give alle børn, unge, voksne og ældre forudsætninger for at højne livskvaliteten og for at skabe social forandring. Vi mener, at vores madkultur er med til at sætte dagsordenen for forandring. Vi har bl.a. arbejdet med kokkeskoler i danske fængsler, højskole uden mure og kulinarisk fritidsordning for børn.

Events
I Meyers Madhus har vi stor erfaring med at udvikle, tilrettelægge og afvikle både store og små events. Hvert år ruller vi ud i det danske festivalslandskab og vi skaber også mindre events og selskaber. Vi kan tilbyde forskellige arrangementer til både private og virksomheder, der ønsker en særlig gastronomisk oplevelse.