Tilbage

Svanemærket

Svanemærket ser på hele livscyklus, og målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra både produktion og forbrug. Vi har i 2024 seks kantiner, som er blevet certificeret med Svanemærket.

Fakta om Svanemærket

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor har Svanemærket en holistisk tilgang og evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af et produkts livscyklus. Svanemærket sætter ambitiøse krav til miljø, klima og kemikalier – og altid med stort fokus på biodiversitet, sundhed og cirkulær økonomi. Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, og hele ni ud af ti nordiske forbrugere kender mærket. 


Fakta om svanemærkede spisesteder

Et svanemærket spisested reducerer miljø- og klimabelastningen i hele spisestedets livscyklus ved blandt andet at:

  • Gennemføre tiltag, som fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning – fx ved at reducere kødforbruget og bruge lokalt producerede råvarer.
  • Servere minimum én vegetarisk ret til både frokost og middag.
  • Servere en høj andel økologisk mad og drikke.
  • Udelukke truede arter af fisk og skaldyr, palmeolie til friture, genmodificerede fødevarer samt flaskevand til bordservering.
  • Arbejde aktivt med at forebygge madspild.
  • Kildesortere effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af ressourcer.
  • Udelukke engangsartikler i den daglige servering og udelukke plastfilm, der indeholder PVC/PVDC, til emballage til mad og drikke.
  • Begrænse brugen af energi og udslippet af CO2
  • Begrænse vandforbruget.
  • Begrænse uønskede kemikalier ved at bruge miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask.
  • Oplære medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.
  • Læs mere om Svanemærkede spisesteder her.