20 års partnerskab og kantinedrift med fokus på kvalitet, værtskab og middelhavsinspiration

kantine

Siden 2004 har Meyers drevet kantinen hos Bech-Bruun med fokus på høj kvalitet, bæredygtighed og inspiration fra middelhavskøkkenet. I dag omfatter samarbejdet daglig frokost, high end-mødeforplejning og drift af Bech-Bruuns egen vinkælder.

Meyers overtog kantinedriften hos Bech-Bruun i 2004, og siden har samarbejdet haft et fælles afsæt i kvalitet, velsmag og løbende udvikling. Kantinen serverer i dag frokost på et højt gastronomisk niveau med en stærk bæredygtighedsprofil og tydelig inspiration fra middelhavslandene.

Et særligt kendetegn ved kantinen hos Bech-Bruun er den høje andel fisk og skaldyr samt en omfattende mødeforplejning på højt niveau til både dag og aften. Samarbejdet bygger på stor tillid og frihed til køkkenet, hvilket har været en afgørende faktor for den langsigtede udvikling.

Giovanni Fico har været en del af kantinen gennem alle 20 år og har haft roller som kok, køkkenchef og i dag kundechef. Gennem årene har køkkenet arbejdet målrettet med flere grøntsager og grønne proteiner, hvilket er blevet positivt modtaget af medarbejderne hos Bech-Bruun.

I 2017 blev kantinen kåret som årets bedste kantine ved Kantineprisen, blandt andet for kombinationen af nordisk og italiensk køkken, fokus på råvarer og et nærværende værtskab.

RESULTATET 

Hos Bech-Bruun har Meyers haft fokus på at nedbringe klimaaftrykket i kantinen uden at gå på kompromis med smag eller gæstetilfredshed. Gennem justeringer i menuen, et øget fokus på grønt og en bevidst tilgang til råvarer er der arbejdet målrettet med mere bæredygtige måltider. Meyers har leveret en samlet forplejningsløsning, der omfattede morgenmad, frokost, mødeforplejning, events, eftermiddagssnacks, takeaway og frugtordning. Resultatet har været en veldrevet kantine med høj tilfredshed blandt medarbejderne og et tydeligt gastronomisk udtryk, hvor kvalitet, bæredygtighed og værtskab har været bærende elementer gennem hele partnerskabet.

FACILITETER & SETUP 

Vores løsning

Daglig frokost med middelhavsinspiration

En varieret frokost med høj andel fisk og skaldyr samt tydelig inspiration fra middelhavskøkkenet.

High end-mødeforplejning

Omfattende mødeforplejning til både dag og aften, fra kaffe og kage til fornemme tre retters middage.

Plantebaseret varm ret

Portionsanrettet varm ret med grønt fokus og mulighed for tilvalg af kød som en aktiv del af nudging mod grønnere måltider.

Åbent køkken og nærværende værtskab

Det åbne køkken bruges aktivt til dialog, fortælling og formidling af måltidet og råvarerne.

Drift af Bech-Bruuns vinkælder

Håndtering af vinkælder med vine til blandt andet kundegaver og særlige anledninger.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.