Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Når bæredygtighedsfestivalen Tomorrow ser dagens lys i Valbyparken d. 3. og 4. september, skal mad og måltider på dagsordenen. I området TASTE vil Meyers servere tempeh-burgere og squid rolls og gøre gæsterne klogere på grøn velsmag.
Vi ved det godt alle sammen: Vi skal købe mere bæredygtigt, bygge mere bæredygtigt, bo mere bæredygtigt, spise mere bæredygtigt, ja, leve mere bæredygtigt. Men hvordan? I stedet for løftede pegefingre og dystre formaninger inviterer den første udgave af Tomorrow Festival gæsterne til at opleve, lege med, indhylle sig i og smage på fremtidens bæredygtige løsninger.
Meyers træder ind som hovedpartner på den del af festivalen, der under overskriften TASTE Tomorrow skal skabe vedkommende og bæredygtige madoplevelser.
”Hos Tomorrow er vi ikke kun begejstrede for Meyers’ gastronomi. Vi er også superbegejstrede for, at Meyers som frontløbere for en mere bæredygtig madproduktion er med til at ændre både vores spisevaner og madkultur, så kvalitet og bæredygtighed går op i en højere enhed.” siger CEO for Tomorrow Festival, Caroline Søeborg Ahlefeldt.
På TASTE-delen af Tomorrow Festival kan gæster sætte tænderne i mad fra Meyers under tre forskellige temaer: GROW med fokus på grønne råvarer og fremtidens dyrkningsmetoder, SEA med fokus på bæredygtigt fiskeri og tang, samt MEAT med fokus på nye, bæredygtige proteinkilder.
Derfor vil menuen byde på 'chunky greens' af letrøget knoldselleri med bouillon på nøddemælk og timian-olie, ’squid rolls’ med confiteret blæksprutte i briochebrød og saftige 'veggie wonder'-burgere med bøf af dansk quinoa og tempeh. Foruden de tre bud på fremtidens, bæredygtige festivalmåltider, inviterer undervisere fra Meyers Madhus også til en masterclass i grøn velsmag fredag d. 3. september.
Lørdag d. 4. september deltager Claus Meyer i en samtale med kok Christian Puglisi og forsker i bæredygtige madvaner Morten Wendler Jørgensen om, hvordan vi som samfund bryder med de kødglade vaner og gør det klimavenlige måltid til normalen.
Tomorrrow Festival finder sted den 3. og 4. september 2021 i Valbyparken.
Prisen for en partout-billet er 750 kr., mens en endagsbillet kan fås for 499 kr. Børn under 14 får gratis entré. 25% rabat til studerende, pensionister og grupper på min. 10 personer
Yderligere information, kontakt venligst
Kaspar Mørk Arianto, PR & Kommunikationsrådgiver
Mobil: 22 15 56 57
Mail: [email protected]
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder
Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Den 22. september slås dørene op til Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage og en drøm om at styrke naboskab og lokale forbindelser.

Nyheder
Meyers har netop udnævnt Peter Rønn-Petersen som ny administrerende direktør med tiltrædelse pr. 1. juli. Peter har siden foråret været konstitueret CEO og har tidligere stået i spidsen for Meyers Madhus. Nu bliver han permanent ansvarlig for at holde gryden i kog hos Meyers.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.