Tilbage til opskrifter

Glutenfri kernebar med nødder og chokolade

  • Kernebar med nødder og chokolade

En solid og saftig snack med masser af frø, kerner, nødder og ikke mindst chokolade.

Sådan gør du

Rist hasselnødderne på en tør pande, til de begynder at dufte og er let gyldne. Hvis nødderne har den brune hinde på, så gnub nogle af dem af.

Bland ristede hasselnødder – enten hele eller grofthakkede – med grofthakket chokolade, havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø, salt, sukker og kakao. Pisk i en anden skål loppefrøskallerne i vandet. Efter 10 sekunders piskning, tilsæt ca. en tredjedel af de tørre ingredienser, mens du pisker. Tilsæt resten af de tørre ingredienser, skift piskeriset ud med en grydeske, og rør rundt, til alt er blandet.

Kom sesam i en lille skål. Tag en klump dej på ca. 110 g, form den lidt i hånden, og vend den i sesam. Læg dejen i en silikoneform eller papirmuffinforme. Nøjes evt. med at vende halvdelen af barerne i sesam, for variationens skyld. Dæk barerne med køkkenfilm, og lad dem hvile en times tid på køkkenbordet eller natten over i køleskabet.

Bag kernebarerne ved 190°, til de har en kernetemperatur på 99°. Det tager ca. 25-30 minutter. Lad kernebarerne køle helt af i formen.

Ingredienser

70 g hasselnødder
100 g mørk chokolade (mindt 65% kakao)
200 g glutenfri havregryn
120 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
80 g hørfrø
12 g salt
20 g sukker
15 g kakao
20 g loppefrøskaller (helst FiberHusk)
380 g vand
sesamfrø til drys

Find opskriften i Meyers Glutenfri Bageskole

Find bogen her