Vi tager naturligvis også del i løjerne og har igen i år lagt an til en stribe velsmagende oplevelser i løbet af ugen. Glæd dig til at røge din egen laks, smage på havnens mange spiseoplevelser fra vandsiden, sætte dig ved langbordet og tage på en kulinarisk rejse til verdens store køkkener og ikke mindst cykle i samlet flok hjem til Claus Meyer på Frederiksberg for at spise lækre snacks og smage på ældgamle frugteddiker. Børnene kan afprøve deres madmod til årets Madmodsløb i Søndermarken. Læs med og bliv klogere på vores mange oplevelser under Copenhagen Cooking.
Festlighederne begynder 23. august.