Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

LIVE PODCAST: STATE OF THE ONION MED EINAR DYRHAUGE
Hvad fanden foregår der i USA?
Det er efterhånden blevet et fast spørgsmål på Verdens Bedste Skovtur. Lidt ligesom: Hvornår åbner baren? Hvor er mine børn? Og har Trump virkelig sagt det dér?
Heldigvis har vi Einar Dyrhauge.
Einar er lokal sommerhusejer og arbejder til daglig i AmCham – American Chamber of Commerce. Det betyder, at han ved usædvanligt meget om amerikansk politik, amerikansk erhvervsliv og den mand, som igen har gjort verdens nyhedsredaktioner til en slags døgnåben skadestue:
Donald Trump.
Hvert år sætter vi derfor Einar i en stol og beder ham forklare os, hvad der er sket siden sidst. En slags State of the Union for mennesker, der ikke har tid til at se CNN otte timer om dagen.
Hvor står USA? Hvad vil Trump? Hvem er venner med hvem? Hvem er ikke længere venner med hvem? Og hvor bekymrede skal vi egentlig være på en skala fra det går nok til begynd at grave et hul?
For de faste gæster på Verdens Bedste Skovtur er samtalen med Einar efterhånden blevet en tradition.
Og igen i år har Einar også taget sin gæstebog med.
Og det er en helt anden historie.
For et sted mellem venlige hilsner, gode ferieminder og tak for lån af huset gemmer der sig noget, som måske er lidt mere… kriminelt.
Så i år er vores State of the Onion også en slags true crime-podcast.
Vi åbner Einar Dyrhauges gæstebog. Vi leder efter spor. Vi stiller spørgsmål. Vi forsøger at finde frem til, hvad der egentlig er sket.
De to historier har intet med hinanden at gøre.
Så vidt vi ved.
Einar ved, hvordan USA fungerer.
Og et sted i hans gæstebog gemmer der sig muligvis en forbrydelse.
Det bliver superspændende.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.