B Corp-certificering
Vi er i 2023 indtrådt i den anerkendte globale certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed. B Corps bruger kerneforretningen som løftestang til at skabe positiv samfundsforandring og skaber gennemsigtighed på alle de områder, hvor en virksomhed kan gøre en forskel for samfundet og sine medarbejdere.
Forud for B Corp-certificeringen er vi blevet vurderet på 375 parametre inden for områderne selskabsledelse, medarbejderforhold, kundehensyn, samfundsfællesskab og miljø.
Samlet score: 88,2
Mindst 80 point er adgangsbillet til B Corp-familien.
Processen med at opnå B Corp-certificering blev sat i gang i forbindelse med den bæredygtighedsstrategi, vi lancerede i 2021. Her er en af de centrale mærkesager at reducere det samlede klimaaftryk fra råvarer med 30% i 2030 og 50% i 2050 per kg mad. Disse høje klimaambitioner samt ambitiøse mål for biodiversitet, økologi og dyrevelfærd har været afgørende for B Corp-certificeringen.
>> Læs mere om certificeringen <<
Hvad er B Corp?
B Corp-certificering er en global standard for, hvilken forskel en virksomhed gør for samfundet. Som certificeret B Corp forpligter man sig til at leve op til høje standarder både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed. Meyers er i skrivende stund blandt de tre største danske virksomheder med B Corp-certificering. Der er i alt 60 B Corps i Danmark og 80 i Norden.
B Corp-certificering foretages af non-profit organisationen B Lab. På verdensplan er mere end 6.000 virksomheder, der har som et erklæret mål at bruge forretning til at gøre en positiv forskel for samfundet, B Corp-certificeret. Blandt de mest kendte er outdoor og tøjfirmaet Patagonia. Med B Labs egne ord redefinerer B Corp-virksomheder succes i erhvervslivet og opbygger en mere inkluderende og bæredygtig økonomi.