Plandent

Meyers er frokostleverandør til Plandent, der er totalleverandør af produkter, services og uddannelse til tandlægeklinikker i hele Danmark. I foråret 2024 afholdt Plandent en kokkeuge for deres medarbejdere: En hel uge, hvor 25 medarbejdere på skift fik fri en formiddag for at tilberede frokost til kollegerne sammen med kokke fra Meyers Madhus. Temaet for ugen var at lave mad med fokus på smag, bæredygtighed og grønne proteiner, og ugen blev afsluttet med en helt særlig gæst, da Claus Meyer trak i forklædet og lavede frokost sammen med fredags-madholdet fra Plandent.

  • Bæredygtighed

    Både Plandent og Meyers er certificeret af B Corp – en holistisk certificering med høje krav til bæredygtighed.

  • Teambuilding

    På tværs af afdelinger blev Plandent-kollegaer sat sammen på hold og tilberedte på skift frokost til kollegerne.

  • Maddannelse

    Medarbejderne fik tips og tricks til grøn og velsmagende mad, der også kan bruges i køkkenet derhjemme.

BAGGRUND

Plandent blev B Corp-certificeret i oktober 2023 og søgte en frokostleverandør, der med afsæt i fælles værdier kunne skabe en frokostoplevelse med fokus på smag og bæredygtighed. Samtidig ønskede Plandent at sætte fokus på, hvordan man kan højne medarbejdertrivsel gennem teambuilding, og derfor engagerede de Meyers til at afholde en kokke-uge for deres medarbejdere:

Det er meningsfuldt for os at have tema-uger som denne, fordi maden giver tilhørsforhold, et rum for fællesskab og engagement”, fortæller CEO i Plandent, Dennis Hindsberg, og uddyber:

At være sammen i køkkenet giver mulighed for at tale med kollegerne om nye emner og knytte nye bånd, for alle er ligestillede med forklæderne på. Som direktør giver jeg gerne medarbejderne fri til dette, fordi det er en investering i medarbejdernes trivsel - og glade medarbejdere giver jo som bekendt glade kunder”.

 Til kokke-ugen blev 25 kollegaer fordelt på hold à 5 personer og tilberedte hver dag frokost til deres 60 kollegaer på Plandents hovedsæde i Vallensbæk. Alle deltagerne fik fri fra deres respektive opgaver den formiddag, hvor de var i køkkenet, og om fredagen sluttede ugen af med manér, da Claus Meyer selv var med i køkkenet på lige fod med kokke og kolleger fra Plandent: 

ESG- og CSR-mål kan indimellem virke abstrakte, men en tema-uge som denne er et smukt eksempel på, hvordan vi sammen kan sætte fokus på grøn mad og bæredygtighed – ikke bare på arbejdspladsen, men også når medarbejderne tager deres nye viden med hjem til familien. Som virksomhed er vi glade for - sammen med Claus og de dygtige kokke fra Meyers Madhus - at kunne skabe bæredygtige ringe i vandet”, fortæller Dennis Hindsberg.

 

 

Frokost hos Plandent

MÅLSÆTNING

Temaet for kokkeugen var bæredygtighed og grøn omstilling gennem blandt andet grønne proteiner – et emne, der bragte nye indsigter, selv for dem, der ofte laver mad derhjemme:

”Jeg laver meget mad, men har ikke eksperimenteret så meget med grønne proteiner – men jeg har virkelig fået lyst til det efter denne uge”, fortæller Tina Pedersen fra Salg & Rådgivning og uddyber:

Og så er jeg virkelig betaget af, hvor gode kokkene er til at bruge rester og eksempelvis kan få gårsdagens vinaigrette til at blive til en helt ny dressing i dag ved at tilsætte få ingredienser. Det har været vildt inspirerende”.

Samtidig var teambuildingen en mulighed for at møde kolleger på tværs af afdelinger, og det blev en anledning til både at tale om og smage på nye ting:

Det giver afsæt til nogle virkelig gode snakke, når vi som kollegaer laver mad til hinanden. Dem med forklæder bliver spurgt ”hvad har I lavet til frokost? Hvad er det for en råvare? osv.” og dem, der spiser med, smager måske for første gang på nye retter, fordi det er kollegerne, der har lavet dem”, fortæller Tina Pedersen og slutter:

Det har været sådan en skøn uge med god energi, super undervisere og nogle virkelig dejlige timer sammen med ens kollegaer på tværs af hele virksomheden. Det har været en luksus at tage fire timer ud af arbejdsdagen for at gå i køkkenet – og jeg glemte fuldstændig, at jeg havde travlt med nogle opgaver, fordi vi hyggede os så meget”.

"Det har været sådan en skøn uge med god energi, super undervisere og nogle virkelig dejlige timer sammen med ens kollegaer på tværs af hele virksomheden. Det har været en luksus at tage fire timer ud af arbejdsdagen for at gå i køkkenet."

Tina Pedersen, Salg & Rådgivning i Plandent