Sadina Dragic og det aromatiske, bosniske køkken
- Sadina Dragic
- Souschef på det kolde parti
- Har arbejdet i Meyers i 14 år. Startede på Kattegatvej og kom sidenhen til Hedegaardsvej.
Hvad laver du i køkkenet:
- Jeg arbejder på det kolde parti, hvor jeg er ansvarlig for at lave delikatesser, sandwich, tallerkenanretninger og andre kolde retter. Jeg kan særligt godt lide, når vi får nogle særbestillinger ind, så vi skal lave nogle anderledes, skræddersyede platter og tapas. Der skaber en god variation og nye udfordringer i hverdagen. Det er også spændende at skulle lave forskellig slags mødeforplejning.
Hvordan endte du her:
- Jeg er oprindeligt fra Bosnien, hvor jeg som flytning kom til Danmark som 21-årig. Jeg er oprindelig laborant, men i Danmark har jeg sidenhen uddannet mig som køkkenassistent. Jeg slog mig ned i Danmark og fik to børn og nu er hele min tilværelse i Danmark og jeg elsker at være her, så jeg tror aldrig, jeg skal bo andre steder.
Hvad kendetegner det bosniske køkken?
- Vi er glade for pirogger og andre slags retter, hvor en salt dej holder på noget fyld; enten med kød eller grøntsager. Det er typisk oksekød, ost eller spinat. Ellers laver vi gerne gryderetter med grøntsager og kartofler med brød vedsiden af. Musaka er også en klassisk ret i Bosnien med auberginer, kartofler og oksekød med ost imellem og så en god salat ved siden af med tomater, som bliver søde og solmodne. Generelt fylder kartofler, kål, peberfrugter og tomater meget i det bosniske køkken.
Kan du godt lide at lave mad – også når du har fri?
- Ja, jeg holder meget af at lave mad og være i køkkenet. Jeg bruger gerne mine egne opskrifter, der tager udgangspunkt i de retter, vi fik i mit barndomshjem. Gerne med kartofler og gerne sammenkogte retter som eksempelvis gullasch eller andre gryderetter med ris til.
> Hent dagens menu - Almanak
> Hent dagens menu - Den grønne