Nu tager vi emballagen med retur
Med vores nyeste initiativ for firma-frokost er vores portionspakkede frokost. Men med individuelle anretninger følger også et stort forbrug af emballage og ressourcer. Det har vi været pinligt bevidste om fra dag ét.
Nu har vi endelig fået knækket koden i samarbejde med vores dygtige kokke, fragtfolk og genbrugspartnere. Det er en løsning, hvor vi ikke blot hjælper hinanden med at skåne miljøet og klimaet – vi sørger også i fællesskab for, at den portionspakkede frokost efterlader en endnu bedre smag i munden.
Genanvendeligt
Fra mandag den 7. september vil vores frokostkunder modtage særlige affaldsposer i 100% genbrugsplast sammen med frokosten. Poserne fyldes med overskydende plasticemballage, forsegles og sendes retur med buddet dagligt eller ugentligt alt efter behov, så plasticmaterialerne kan få nyt liv.